MHI Vestas: Tidsplaner for kunder upåvirket af møllebrand

Udgivet den 07-08-2017  |  kl. 09:40  |  

Weekendens brand i MHI Vestas' kæmpemølle, V164, får ingen konsekvenser for de kunder, der allerede har aflagt ordrer på det store prestigeprojekt.

Det fortæller Michael Morris, der sidder i MHI Vestas' marketing- og kommunikationsafdeling, oven på hændelsen natten til lørdag, hvor møllehuset i V164'eren, som står i Østerild, brød i brand og på grund af møllens højde fik lov til at brænde ud.

- Så snart det er muligt for os, vil vi begynde at undersøge, hvad der var årsag til branden. Heldigvis vil hændelsen ikke betyde noget for tidsplanerne for konstruktioner eller installationer, skriver Michael Morris i en mail.

Ifølge branchemediet Energiwatch er det en prototype af V164'eren med en kapacitet på 9,5 megawatt, der har været ramt af branden.

Gennem årene har MHI Vestas opgraderet møllen, som først blev annonceret i 2011. Fra en indledende kapacitet på 7 megawatt har den nyeste produktversion således en kapacitet på mere end 9 megawatt.

Ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank, kan weekendens hændelse potentielt skubbe lanceringen af prototypen på 9,5 megawatt med nogle måneder.

- Men de møller, der allerede er solgt og opført, bør der ikke være problemer med, da den her mølle er så gennemtestet i de tidligere versioner. Derfor er det nok i en af de nyere versioner, at man finder ting, der kan justeres, siger Jacob Pedersen.

V164'eren er med sine 140 meter den største vindmølle til dato for MHI Vestas, der er et joint venture mellem danske Vestas og japanske Mitsubishi. Med vinger er møllen 220 meter høj.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP