Obligationer/tendens: Rolig start i vente frem mod afgørende jobrapport fra USA

Udgivet den 06-10-2023  |  kl. 06:53  |  

Det danske obligationsmarked vil formentlig åbne uden entydig retning fredag, hvor handlernes øjne er stift rettet mod USA og den forestående jobrapport for september.

Det brandvarme amerikanske arbejdsmarked har længe været en hovedpine for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, da det trods adskillige renteløft har formået at holde stand.

I september ventes antallet af nye stillinger imidlertid at have lagt sig en smule til 170.000 job fra 187.000 måneden før. Arbejdsløsheden ventes omvendt at falde til 3,7 pct. fra 3,8 pct., mens lønstigningerne uændret ventes på 4,3 pct.

- Set over de seneste tre måneder har den gennemsnitlige jobvækst været 150.000 personer. Som tommelfingerregel skal der skabes 100.000 nye job om måneden for at holde arbejdsløsheden konstant, skriver Mathias Dollerup Sproegel, der er seniorøkonom i Sydbank, i en morgenkommentar.

- Vi nærmer os altså et punkt, hvor ledigheden vil begynde at stige i USA, fortsætter han.

Der kan dog være plads til overraskelser. Onsdag viste ADP's beskæftigelsesrapport over det private amerikanske jobmarked blot en stigning på 89.000 job i september, hvor der var ventet 150.000 ifølge Bloomberg News.

Omvendt steg antallet af nytilmeldte ledige ikke helt så meget i sidste uge, som økonomerne havde ventet.

Skulle jobskabelsen vise sig svagere end ventet, kan det presse renterne ned, vurderer Mathias Dollerup Sproegel.

Beskæftigelsesrapporten offentliggøres klokken 14.30.

Torsdag næste uge skal Federal Reserves pengepolitik med en rente på 5,25-5,50 pct. for alvor stå sin prøve, når opgørelsen over forbrugerpriserne i september offentliggøres.

I august tiltog den overordnede inflation til 3,7 pct. fra 3,2 pct. måneden før, mens kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen på varer som energi og fødevarer, aftog til 4,3 pct. fra 4,7 pct.

Desuden venter også der fredag morgen også nyt om industriproduktionen for august herhjemme. I juli bakkede den 10 pct.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt torsdag 1 basispoint til 4,72 pct., og fredag morgen forrentes den yderligere 1 basispoint lavere i 4,71 pct. på markedet i Tokyo. Det er 2 basispoint under niveauet klokken 17.

Torsdag faldt renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation 8 basispoint til 3,17 pct.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Bonds❯  Danmark❯  Preview❯  indblik❯ 

Seneste nyheder

17:59 Britisk olieserviceselskab falder 34 pct. til laveste niveau nogensinde
17:49 Europa/lukning: Philips på himmelfart og tæv til Deutsche Bank i lysegrønt marked
17:02 Mandagens aktier: Forårsstemning med mest grønt til Demant og Mærsk
17:00 Mandagens obligationer: Renten fortsatte ned efter godt inflationsnyt fra Tyskland
16:21 Saxo Bank får otte påbud efter tilsynsbesøg: "Bliver håndteret med største alvor"
16:01 Tesla-aktie sendes op med 10 pct. efter foreløbig godkendelse i Kina
15:41 Norden-topchef køber aktier for 1,5 mio. kr.
15:40 USA/åbning: Tesla og Apple sørger for fortsættelse af den grønne bølge
15:16 Bavarian har startet løbende registreringsansøgning i USA for nyt vaccinehåb
15:11 Valuta: Yen styrket mod dollar med mistanke om intervention
14:49 Analytiker overrasket over "krævende" estimater for Vestas' indtjening og ordrer
14:44 USA/tendens: Tesla har udsigt til solid medvind på endnu en grøn dag
14:16 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
14:07 Analytikere inden Carlsberg-regnskab: Opjustering kan være på tapetet senere i år
14:04 Godt inflationsnyt syd for grænsen: Tyske forbrugerpriser stiger mindre end ventet
13:53 Europa/aktier: Philips i voldsom stigning efter forlig
11:42 Obligationer/middag: Renten fortsætter ned med fokus på inflationstal
11:24 Aktier/middag: Forårstemningen fortsætter med Demant i topform
11:13 ECB's Wunsch opfordrer til varsomhed med rentekommunikationen
10:37 Svensk økonomi sidder fortsat fast i recession - fjerde kvartal i træk med negativt BNP