Råvarer: Oliepriserne stiger med fald i olielagre og frygt for geopolitisk eksalering
Oliepriserne stiger onsdag med et større fald i amerikanske olielagre end forventet samtidig med, at eskalerende geopolitiske spændinger sår bekymring om faldende udbud.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 89,02 dollar mod 88,46 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,16 dollar mod 84,75 dollar tirsdag eftermiddag.
De amerikanske olielagre faldt med 2,3 mio tønder sidste uge. Det er højere end de 1,5 mio. tønder analytikere forventede, ifølge Reuters.
Officielle data for de amerikanske olielagre offentliggøres i eftermiddag.
På den geopolitiske side, har en ukrainsk drone ramt et af Ruslands største raffinaderier.
Risikoen for yderligere eskalering af konflikten i Mellemøsten opstod, efter at Iran har varslet hævn mod Israel for et luftangreb, der dræbte to generaler og fem militærrådgivere på Irans ambassade i Damaskus.
Det ser dog ikke ud til, at Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede, Opec+, vil anbefale nogle ændringer i olieproduktionspolitikken på et møde i dag, ifølge Opec+-kilder, skriver Reuters.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2282,56 dollar mod 2260,04 dollar tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1191
- næste ›