Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre

Udgivet den 10-01-2024  |  kl. 07:33  |  

Oliepriserne stiger onsdag morgen og forlænger dermed gårsdagens stigning, efter en brancherapport viste, at beholdningen i de amerikanske råolielagre faldt mere end forventet i sidste uge.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 77,88 dollar mod 77,01 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 72,59 dollar mod 71,68 dollar tirsdag eftermiddag.

Begge benchmarks steg tirsdag med omkring 2 pct. på bekymringer om en forsyningsafbrydelse i Libyen og de fortsatte geopolitiske spændinger.

Tirsdagens nye angreb på skibsfarten i Det Røde Hav af Yemens Houthi-bevæglese og potentielle forstyrrelser af forsyningskæden i området støttede også priserne.

- Oliepriserne svæver stadig i et lavt leje, men investorer med lange positioner dominerer stemningen på markedet lige nu, siger analytikere fra Haitong Futures med henvisning til investorer, som køber futures i forventning om stigende priser.

Tal fra brancheorganisationen American Petroleum Institute, API, viste tirsdag, at de amerikanske råolielagre faldt med 5,2 mio. i ugen op til den 5. januar. Analytikere havde ellers ventet en stigning på 700.000 tønder.

Benzinlagrene steg med 4,9 mio. tønder, mens destillatlagrene steg med 6,9 mio tønder, hvilket er mere end den forventede stigning på henholdsvis 2,5 mio. tønder og 2,4 mio. tønder.

Den officielle olieopgørelse fra det amerikanske energiministerium, EIA, bliver offentliggjort senere onsdag.

EIA sagde tirsdag, at organisationen forventer, at det globale brændstofforbrug vil stige med 1,4 mio. tønder om dagen i 2024, sammenlignet med en vækst på 1,9 mio. tønder om dagen i 2023. Den lavere vækst vil i høj grad skyldes en svagere kinesisk økonomi, brændstofeffektive biler og en afslutningen på den pandemi-genopretningsrelaterede vækst i 2023.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2024,63 dollar mod 2028,82 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:41 Aktier/middag: Mærsk anfører revanche i C25 inden vigtige inflationstal fra USA
11:34 Analytikere ser Vestas året starte i rødt i vanligt tyndt første kvartal
10:38 Kepler siger "køb" til Norden mod før "hold"
09:17 Aktier/åbning: Dansk aktierevanche fra start anført af Mærsk og GN
09:14 Mærsk kan se vigtigt rateindeks tage gevaldigt hop
09:07 Boozt gør underskud til overskud i årets tre første måneder
08:58 Coloplast og sårplejesektoren bløder oven på nye forslag til tilskud i USA
08:53 Obligationer/åbning: Renter falder tilbage forud mere inflationsnyt fra USA
08:34 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte med fokus på Boozt, Coloplast og inflation
08:00 Uændret økologisk detailsalg
08:00 Byggebeskæftigelsen starter 2024 med et lille fald
07:44 Carnegie rundbarberer kursmålet for Mærsk - sættes ned med over 17 pct.
07:26 Yellen nedtoner skuffende væksttal - ser mulighed for oprevidering og lavere inflation
07:09 Råvarer: Olieprisen skyder i vejret - Yellen spår oprevidering af skuffende væksttal
07:07 Obligationer/tendens: Flad rente i sigte forud for endnu et inflationstal
06:55 Høreapparatproducenter opmærksomme på audiologmangel: Vi arbejder løbende på det
06:40 Asien: Investorer slutter ugen af med flotte stigninger
06:39 SEB ser fortsat stort potentiale i rederiet Norden trods lavere kursmål
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:33 Alphabet lover første udbytte samt stort aktietilbagekøb og belønnes i eftermarkedet