USA/åbning: Netflix falder tungt i blandet amerikansk aktiestart

Udgivet den 19-04-2024  |  kl. 15:46  |  

Aktien i den amerikanske streaminggigant Neflix er under pres fra åbningen på det amerikanske aktiemarked fredag.

I den indledende handel dykker aktien 7 pct. efter torsdagens regnskab for første kvartal, hvor abonnementsudviklingen ellers var stærkere end ventet.

Overordnet åbner de tre ledende amerikanske indeks blandet med en stigning i Dow Jones-indekset på 0,2 pct., mens S&P 500- og Nasdaq-indekset kort efter åbningen ligger med fald på henholdsvis 0,1 og 0,3 pct.

Tidligere på dagen var der ellers store fald i futuresmarkedet efter meldinger om et israelsk gengældelsesangreb mod Iran, men som dagen er skredet frem, er nedturen gået mere eller mindre i sig selv igen.

STOPPER MED PRAKSIS

Netflix falder fra start med 7 pct. efter en let skuffende omsætningsprognose og en advarsel om, at det fra 2025 vil stoppe med at komme med tal for abonnementsudviklingen.

- Beslutningen om ikke længere at offentliggøre kvartalsmæssig abonnementer fra næste år vil ikke blive taget vel imod, sagde Paolo Pescatore, der er analytiker hos PP Foresight, før åbningen til Bloomberg News.

I første kvartal fik Netflix 9,33 mio. nye kunder i butikken, hvilket var markant flere end de 4,84 mio. nye abonnenter, som analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med.

Det lod sig også aflæse på bundlinjen, hvor indtjeningen per aktie endte på 5,28 dollar mod ventet 4,52 dollar. I andet kvartal venter Netflix en indtjening på 4,68 dollar per aktie. Her havde analytikerne ventet 4,54 dollar.

Forventningerne til omsætningen var imidlertid lidt lavere end ventet.

Aktien i film- og tv-producenten Paramount stiger fra åbningen derimod 9,5 pct. efter forlydender om, at Apollo Global Management og Sony Pictures Entertainment overvejer at komme med et fælles købstilbud på selskabet.

Tidligere har Apollo budt 26 mia. dollar for selskabet, men Sonys involvering i et nyt samlet bud kan sandsynligvis afhjælpe finansieringsbekymringer hos ledelsen hos Paramount.

I forvejen er Paramount i eksklusive samtaler med Skydance om en potentiel fusion i stedet for det foreslåede overtagelsestilbud fra Apollo, men 30-dages perioden for de forhandlinger afsluttes 3. maj.

VÆKST HOS KORTSELSKAB

Kreditkortgiganten American Express kan for første kvartal fremvise en vækst på toplinjen på 11 pct. til 15,8 mia. dollar, hvilket er tæt på analytikernes forventninger.

Indtjeningen per aktie overgik dog klart analytikernes estimater og endte på 3,33 dollar mod ventet 2,96 dollar. Samme periode sidste år lød indtjeningen på 2,40 dollar per aktie.

Aktien stiger 3,2 pct. fra start.

Forbrugsvareselskabet Procter & Gamble falder derimod 1,7 pct. efter sit regnskab, hvor salget skuffede. Den organiske salgsvækst blev på 3 pct. i tredje kvartal, hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 3,7 pct.

Kerneindtjeningen per aktie gik i kvartalet frem til 1,52 dollar fra 1,37 dollar, hvor der kun var ventet et hop til 1,41 dollar.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Market Open❯  Shares❯  USA❯ 

Seneste nyheder

18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse
13:15 Valuta: Yen svækkes igen fra styrket niveau efter mistænkt intervention
13:04 Alm. Brand Groups topchef om flot kvartal: Prognosen tipper måske lidt mod den høje ende
12:26 Mærsk-topchef har svært ved at se aktietilbagekøb vende tilbage i år
12:03 Europa/aktier: Powell-kommentarer og regnskaber holder markedet på tæerne
11:48 Obligationer/middag: Renterne siver fortsat frem mod tal fra USA
11:43 Mærsk-topchef kigger stadig på mulighed for at købe DB Schenker
11:37 Aktier/middag: Novo og Mærsk trækker C25 ned trods GN i topform
11:31 Novo går efter endnu en vigtig godkendelse til Wegovy i juli
10:16 Vestas-topchef er "meget komfortabel" med forventningerne efter første kvartal som planalgt
10:12 Havvind hjalp Ørsted til positiv overraskelse i første kvartal
10:11 Novos kassemester: Vi kan virkelig lide hvad vi ser for Wegovy i USA