Vestas: Suzlon med overraskende godt regnskab

Udgivet den 31-07-2011  |  kl. 09:22  |  

Indiens største vindmølleproducent Suzlon overraskede positivt, da de lørdag kom med deres Q1 regnskab, der sluttede 30/6.

De fik et overskud på 600 millioner rupees ($13.6 million) mod et underskud på 9,1 mia. rupees for et år siden. Ifølge Bloomberg var konsensus et underskud på 1,8 mia. rupees. Omsætningen steg 80 pct. til 43 mia. rupees, sagde Chief Financial Officer Robin Banerjee til Bloomberg.

Offshore projekter og emerging markets driver efterspørgslen. Suzlon fik ordrer for 580 megawatts i kvartalet.

Suzlon er faldet 4,2 pct. i år mod et fald på 11,3 pct. for det indiske indeks Sensitive Index på Bombay Stock Exchange.

Udgivet af: NPinvestordk