Columbus' topchef ser AI og bæredygtighed som drivere i væksten

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 13:34  |  
Arkiv: Foto

Kunstig intelligens, AI, og ESG-rapportering om bæredygtighed skal være med til at drive væksten for it-selskabet Columbus. i år

Det fortæller Columbus' administrerende direktør, Søren Krogh Knudsen, i et interview med MarketWire efter it-selskabets årsregnskab.

- Der er to agendaer, som der er stor opmærksomhed på, altså AI som sådan et hybridbegreb, der kan betyde alt muligt og også ESG-rapportering, som er lidt mere specifikt, fortæller Columbus' topchef.

ESG-rapportering er en stor aktivitetsdriver fortæller Søren Krogh Knudsen med henvisning til det CSRD-direktiv, som rammer de børsnoterede selskaber samt selskaber med over 250 ansatte fra 2024 med krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering.

- Det handler i høj grad om at forstå rapporteringen og at kunne tilvejebringe det dataset, der skal bruges. Til syvende og sidst også en effektiv måde at producere den her rapportering på for vores kunder, fordi det er rigtig arbejdsintensivt, fortæller Columbus' administrerende direktør.

Som med al anden rapportering er målet i sidste ende at automatisere processen så meget som muligt.

Det meste af Columbus' ESG-rapporteringsrelaterede omsætning hører under divisionen Data & Analytics, der leverede en vækst sidste år på 29,5 pct. til 77,2 mio. kr. svarende til godt 5 pct. af koncernomsætningen.

For AI ligger en del af aktiviteten også inden for Data & Analytics, og her handler det særligt om at forstå hvilke funktionaliteter, der skal stilles til rådighed på Columbus' softwareplatforme.

Når man stille nye funktionaliteter til rådighed, så er man ifølge Columbus' topchef kun cirka en tredjedel af vejen.

- Man skal jo sørge for, at alle medarbejdere tager det i brug på en hensigtsmæssig måde, så data ikke stritter i alle mulige retninger.

Han ser en stor mulighed i at arbejde med kunderne, så de kan høste produktionsgevinster de stede, hvor der kan være sikkerhedsmæssige eller dataetiske udfordringer.

- Vi er her inde og lave rådgivninger og implementeringsarbejde på det. Både strategien for det, men også at få det ud. Det er et stort potentiale for os, fortæller Søren Krogh Knudsen om betydning af AI for Columbus.

STØRRE UDVÆLGELSE GIVER LIDT LAVERE OMSÆTNINGSVÆKST

Columbus' prognose for 2024 lyder på en afmatning i den organiske omsætningsvækst på 8-10 pct. sammenlignet med en vækst på 14,8 pct. i 2023.

I regnskabet henviser Columbus blandt andet til en vis tilbageholdenhed med it-investeringer og behovet for at dele projekter op i "mindre bidder".

Selskabets øverste direktør henviser dog også til, at det som en del af EBITDA-15-planen er lidt mere selektiv med at tage nye projekter ind med henvisning til, at indtjeningsmarginen skal løftes.

- På den måde, så er det ikke alt vækst, der vil være den rigtige vækst for os. Derfor har vi guidet, som vi gør, siger den administrerende direktør for Columbus, der venter at øge EBITDA-marginen til 9-10 pct. i år fra 7,6 pct. sidste år.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:05 GN/CEO: Der kan være mere upside i headsets - men fokus er på at fastholde markedsandelen
11:39 Aktier/middag: Dyr regnskabstung dag for Bavarian og NKT
11:03 Lollands Bank følger budgettet og fastholder forventningerne
10:24 Bavarian ramt af høj efterspørgsel på rejsevaccine: "Vi er blevet fanget af egen succes"
10:16 Torm kan hurtigt ændre sejlruter hvis der kom våbenhvile - men skal være helt sikker
09:43 Svensk centralbank sænker renten
09:42 Bavarian-aktien i stort dyk efter regnskab - finanshus minder om muligheder forude
09:21 DFDS-topchef: Vi er "on track" med årsforventningerne - toplinjevækst vil nå indtjeningen
09:12 Aktier/åbning: Bavarian sendes til bunds efter skuffende regnskab - Novo holder C25 oppe
09:05 NKT topchef med rekordstor ordrebog: Giver god sigtbarhed for indtjeningen
09:03 Bioportos omsætningsfremgang drevet af stærk vækst for NGAL-test i USA
08:46 Obligationer/åbning: Renterne vender til lille stigning efter fire dages fald
08:41 Skjern Bank hjulpet af højere renter og stor kundetilgang
08:35 Urolig verden giver fortsat fremgang til Torm i første kvartal
08:24 Aktier/tendens: NKT imponerer med marginerne i let negativt marked
08:17 DFDS fik en svag start på året - fastholder dog målsætningerne for hele 2024
08:03 Tyskland: Industriproduktionen bakkede en spids mindre end ventet i marts
08:00 Eksporten af tjenester faldt i marts
08:00 Flere nye biler i husholdningerne, færre i erhverv
08:00 Faldende industriproduktion i marts