København er spiselig for mange - citat

Udgivet den 30-09-2016  |  kl. 09:43  |  

En pulserende restaurantscene er en af de primære årsager til en stigende efterspørgsel efter high-end-boliger i København. Førhen boede de mest velhavende i forstæderne nord for København, men nu har trenden ændret sig. Byen er blevet et centrum for kreativitet samt en trendsætter inden for alt lige fra arkitektur til tv-produktion, byplanlægning og metrodesign.

Det skriver Wall Street Journal.

- For 15 år siden boede meget velhavende folk ikke i København (...) Byen er meget mere attraktiv, end den var før, siger Dan Stubbergaard, arkitekt og grundlægger af arkitektvirksomheden Cobe, som er ansvarlig for adskillige nye high-end-lejliglighedskomplekser i København.

De københavnske priser for privatboliger har aldrig været højere ifølge Troels Theill Eriksen, som er cheføkonom hos Dansk Ejendomsmæglerforening. Gennemsnitsprisen har overhalet priserne i 2006 før finanskrisen. Siden fjerde kvartal af 2014 og første kvartal af 2016 er priserne overordnet set i København steget med 37,4 pct. For eksempel er priserne på Østerbro steget med næsten 43 pct.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder