Novo/JPM: Løfter kursmål med en hund

Udgivet den 26-11-2013  |  kl. 07:04  |  

JPMorgans analytikere holder fortsat til blandt de mest skeptiske, når det kommer til Novo Nordisk, men har trods alt fået lidt mere tiltro til aktien.

Det amerikanske finanshus har hævet kursmålet for Novo-aktien til 900 kr. fra tidligere 800 kr. Det fremgår af data fra Bloomberg tirsdag morgen.

Anbefalingen er dog fortsat i den negative ende, da den hedder "underweight", og kursmålet er også 6 pct. under mandagens lukkekurs for Novos B-aktie på 957 kr.

Ifølge data fra Bloomberg er JPMorgan et af tre finanshuse med negative anbefalinger, når det kommer til Novo Nordisk, mens 11 forholder sig neutrale og 18 anbefaler "køb" af det danske medicinalselskab. Det gennemsnitlige kursmål blandt 22 analytikere er på 1063 kr.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder