Rockwools formand ser stadig ejerskab i Rusland som den mindst dårlige løsning

Udgivet den 10-04-2024  |  kl. 15:32  |  
Aktie tabel

På trods af den fortsatte kritik af ejerskabet af de russiske aktiviteter, ser Rockwool stadig det nuværende passive ejerskab som den mindst dårlige løsning.

Det fortæller bestyrelsesformand Thomas Kähler i bestyrelsens beretning på isoleringskoncernens generalforsamling.

Bestyrelsesformanden forklarer, at Rockwool ikke siden midten af 2022 har været involveret i driften af de russiske datterselskaber samt at alle råvarer, medarbejdere og kunder er lokale.

- Hvis vi skulle forlade Rusland, ville de fire fabrikker blive overtaget af lokale aktører og forretningen ville fortsætte uden os. Så sagt på en anden måde, Rockwool som virksomhed kunne forlade Rusland, men fabrikkerne ville bestå og forretningen ville fortsætte uforandret uanset hvem der var ejeren, siger Thomas Kähler.

Hvis det skulle ske, ville ikke bare skatten på overskuddet, men hele overskuddet, alle fremtidige indtægter og de fire fabrikker overgå til russisk kontrol, forklarer bestyrelsesformanden.

Hos Rockwool kan man godt forstå, at nogle ser det russiske ejerskab som sort/hvidt, men bestyrelsesformanden ser verden som mere kompleks.

- Vi har svært ved at se hvordan det skulle være mere etisk ansvarligt at give fabrikkerne væk til nye russiske ejere end at beholde dem selv i passivt ejerskab, pointerer Thomas Kähler, der fortsætter:

- Når det er sagt, så gør kritikken selvfølgelig indtryk og vi har nok ikke været dygtige nok til at forklare den særlige situation som vi befinder os i.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder