SimCorp fastholder sine forventninger

Udgivet den 27-08-2010  |  kl. 06:40  |  

SimCorps forretningsmæssige udvikling i årets første seks måneder har i det store hele været på linie med forventningerne, og selskabet fastholder sine forventninger til resten af året, det skriver selskabet i sin halvårsrapport torsdag aften efter børsens lukketid.

Nettoomsætningen for årets første seks måneder var marginalt lavere sammenlignet med samme periode sidste år og blev 85,2 mio. euro. Efter øgede omkostninger til bl.a. udbygning af salgs- og distributionsaktiviter samt enkeltstående omkostninger i halvåret blev resultatet af primær drift, EBIT, for de første seks måneder på 5,9 mio. euro, mod 14,6 mio. euro i første halvår 2009, skriver selskabet.

For 2010 fastholder SimCorp forventningerne om en rapporteret omsætningsstigning og en samlet forretningsmæssig vækst på omkring 10 pct. Overskudsgraden for 2010 ventes fortsat at være på omkring 22 pct., oplyser selskabet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder