VALUTA: USD yderligere ned - Dow Jones og tysk inflation bekymrer

Udgivet den 12-09-1997  |  kl. 09:17  |  

København--12. september--NetPosten--Den amerikanske dollar er faldet yderligere tilbage, hvilket tilskrives fornyede aktiefald i USA samt uroligheder for, at den tyske inflation tager til. Det amerikanske aktieindeks Dow Jones faldt således torsdag med 58,30 point til indeks 7.760,98.

Bundesbank-cheføkonom Issing sagde torsdag, at alle inflationsindikatorer i Tyskland pegede i den forkerte retning, og det har fået markedet til at frygte, at der snart kunne komme en forhøjelse af de tyske renter.

den japanske yen er ligeledes blevet svækket, efter at BNP-tallene for andet kvartal var de væste siden 1. kvartal 1974. BNP faldt med 2,9 pct. på kvartalsbasis og hele 11,2 pct. Det skyldes især et faldende privatforbrug, efter at den japanske moms er blevet hævet.

Den svenske krone falder fortsat - nu til 435,50 skr. for 100 DEM - ien negativ reaktion på udsigten til, at den socialdemokratiske regering vil lege julemand og dele flere penge ud til den svenske befolkning op til valget, end budgettet kan klare.

De amerikanske nøgletal, der offentliggøres her til eftermiddag, ventes at være afgørende for USDs videre udvikling. Sriger producentpriserne med mere end de ventede 0,3 pct. på månedsbasis kan det styrke den amerikanske dollar, ligesom et højere detailsalg end de ventede 0,5 pct. vil styrke den amerikanske valuta.

NB! Se krydskurser længere nede på siden.











VALUTAKURSER
KRYDS Fredag kl. 08.45Torsdag kl. 08.45
USD/DEM 178,25 179,15
USD/JPY 120,70 118,85
DEM/DKK 380,75 380,75
USD/DKK 678,68 682,11
DEM/SEK 435,50 433,50
DEM/FRF 336,20 336,20
GBP/DEM 285,00 284,75
Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder