Hold styr på dine tal og få big data til at give mening - lær Power BI!
For at forstå de oplysninger, du som virksomhed bliver præsenteret for og har med at gøre, er dataanalyse helt afgørende. Og for at skabe en sammenhæng mellem dine analyserede data og dine virksomhedsbeslutninger er et af de programmer, du kan bruge, såkaldte Business Intelligence-værktøjer - ofte forkortet til BI.
Blandt de mest populære og kendte af slagsen er Microsofts version, der hedder Power BI. Når Power BI er så udbredt, som det er, skyldes det flere ting, men særligt de visuelt flotte resultater og brugervenligheden er værd at fremhæve. Så er du interesseret i at få et større overblik over din virksomheds data, vil det være oplagt at tage et kursus i Power BI for begyndere. Er du i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, vil vi anbefale, at du læser med videre, hvor vi introducerer dig kort for, hvad sådan et kursus kan give dig.
Er der andre kurser inden for programmering, du kunne være interesseret i, kan du finde dem på NemProgrammering.dk.
Forståelse af data giver dig større indsigt i din virksomhed
Det kan være, du synes, der ikke er andre end dig, der kender og har større indsigt i din virksomhed. Og måske har du ret. Men måske er der alligevel noget, du overser, hvis mængden af data bliver for stor, og så taber du måske detaljen i mængden. Netop dét kan Power BI være behjælpelig med.
Med Power BI får du på en visuelt flot og tilgængelig måde indsamlet, analyseret og overskueliggjort dine data, så de bliver lettere at arbejde videre med og træffe beslutninger ud fra. Og når dine data er analyseret grundigt, giver du dig selv alle muligheder for at træffe de bedst mulige virksomhedsbeslutninger.
BI-værktøjet kan blive indstillet til at indsamle data fra over 100 forskellige fikspunkter og kilder, som overskueliggøres for dig i form af blandt andet grafer og tabeller. Men selvom det kan lyde uoverskueligt i sig selv, behøver du faktisk ikke at være verdensmester i teknik. Power BI er nemlig utrolig brugervenligt, og når først du har taget et kursus i værktøjet, vil du være klædt godt på til at lande din næste drømmestilling eller gøre dig selv endnu mere attraktiv over for din arbejdsgiver.
Sammenlignet med Excel, der kan virke tungt og uoverskueligt for nogle, virker Power BI helt anderledes tillokkende på grund af den flotte grafik, der behager og fanger øjet. Men værktøjet behøver slet ikke stå alene, og har du således data fra andre Microsoft-programmer, kan de let integreres i Power BI. Det kunne for eksempel være data fra netop Excel. Du kan med andre ord let komme i gang med at analysere dine informationer, så din virksomheds næste træk er truffet på så oplyst et datagrundlag som muligt.
Så kunne du tænke dig at gøre dit CV endnu mere attraktivt med en kompetence, der skiller sig ud i ansøgerfeltet? Så er det nu, du skal tage et kursus i Power BI.