Sådan får du nemt styr på digitalisering af regnskaber

Udgivet den 09-11-2022  |  kl. 12:12  |  

Det er idag et krav, at alle regnskabspligttige virksomheder og foreninger har digital bogføring, at der kan gøres rede for den anvendte regnskabsmetode, og at bilag og andre finansielle dokumenter arkiveres digitalt, enten på en server hos en udbyder - eller i form af sikkerhedskopier, gemt hos en tredjepart.

Har du ikke allerede et digitalt system til bogholderi og bogføring i din virksomhed eller din forening, er det altså med at få det sat op. I det lovudkast, der er i høring nu, lægges der op til bøder på helt op til 1,5 millioner kroner, hvis ikke reglerne overholdes.

Heldigvis er der masser af smarte og funktionelle systemer, du kan benytte dig af og masser af erfarne regnskabsbureauer, der kan tilbyde dig et fuldt og færdigt system - og i øvrigt hjælpe dig med tusinde måder, hvorpå digitalisering kan hjælpe dig til optimal økonomistyring og højere indtjening.

Et af de bureauer, der har specialiseret sig i digitalisering og digitaliserede regnskaber, er Retio, som du kan læse om her.

Smartere funktioner mere tid

Med et digitaliseret regnskabssystem fra et anerkendt regnskabs- og digitaliseringsbureau får du en lang række smarte funktioner samlet i et og samme system, så det er nemt for dig at holde overblik og økonomien i din virksomhed - og styre alle dele fra et samlet system.

Med et moderne system til digital bogføring kan du:

▪          Have systemets app med dig overalt, så du kan klare alt fra fakturering til bogføring, mens du er på farten

▪          Skræddersy dine egne fakturaer

▪          Se momsopgørelse og udregning automatisk

▪          Scanne bilag ind med det samme

▪          Have overblik over alle finansielle poster

▪          Følge udviklingen i salg og udgifter i realtid

▪          Nemt afstemme med din bankkonto

Spar tid på det kedelige papirarbejde

Med en digitalisering af de forskellige funktioner i din virksomheds økonomisystem, kan du og dine medarbejderes med andre ord vinke helt farvel til mange af de arbejdsopgaver, der både er kedelige og trivielle - og ikke mindst tidskrævende.

Digitalisering kan ikke mindst lette arbejdet i bogholderiet, hvor det med et digitalt system er slut med dobbeltarbejde med at flytte oplysninger fra papir til et økonomisystem. Med digitalisering og indscanning af bilag og andet kommer alle finansielle informationer der hen, hvor de skal være, helt automatisk.

Ældre økonomisystemer kan være udfordret

Har du allerede et økonomisystem, måske af ældre dato. Da bør du undersøge, om det rent faktisk har en opsætning, der kan honorere de nye krav til digital bogføring og opbevaring af bilag og andet.

Det er langt fra alle økonomisystemer, der bare kan føres med over i de nye tider. I nogle tilfælde vil det være muligt at få separate løsninger, som kan kobles sammen med dit eller din virksomheds økonomisystem, i andre tilfælde vil det være nødvendigt at investere i et helt nyt system for at kunne leve op til kravene om digital bogføring og arkivering af filer.

Bruger I stadig bilag og kvitteringer i papirform i din virksomhed, da bør du også se på, hvordan disse bilag kan digitaliseres, så de kan arkiveres efter de nye regler.

Udgivet af: Penge