Sådan finder du lettere en bolig i storbyerne på lavindkomst

Udgivet den 08-04-2022  |  kl. 10:28  |  

Dette indhold er sponsoreret

For studerende, arbejdsløse og generelt personer på lavindkomst, kan det rent sagt ud være vildt frustrerende at skulle på udkig efter en bolig i storbyerne. Dels er priserne de sidste mange år skudt så meget i vejret, at drømmen om at eje sin egen bolig eller lejlighed i byerne som København, Aarhus og Odense, kan virke fjern for mange. Dertil kommer, at de mange boliger er så eftertragtede, at selv de som er til at betale for, kræver at du er skrevet op mange år og måneder i fremtiden. Men hvad gør du, hvis ikke du er så heldig at falde over nogle ledige lejeboliger i dit prisklasse - læs med her.

Brug de alternative kanaler

Selvom de fleste boliger og lejligheder bliver slået op via diverse boligforeninger og ejendomsmæglere, findes der også mange boliger, som bliver solgt uden brug af disse. Mange af disse kan findes, hvis du er heldig, på sociale medier og Facebook-grupper. Her kan du, hvis du er hurtig, finde nogle gode tilbud, og springe over i boligkøen. Du kan også vælge selv at annoncere, at du søger en bolig. Hvis nok personer i dit netværk vælger at dele dit opslag, er det ikke utænkelig at dit opslag når nogen, som måske overvejer at sælge eller udleje, men som endnu ikke har lavet en annonce eller kontaktet en mægler.

Vær ikke bange for at bo i yderkantsområderne

Prisen og efterspørgslen på boliger i og omkring centrum, er bare høj. Er du derimod klar på at bo i udkanten af storbyen, kan det være mange penge at spare på huslejen, ligesom at det også oftere er nemmere at komme ind på markedet som køber. Ofte vil et hus eller lejlighed i udkanten af de større byer betyde lidt mere transport, men med de offentlige transportmuligheder der er i blandt andet landets tre største byer, vil det ikke være noget, som de fleste ikke vil kunne indfinde sig med. De øgede udgifter til transport, vil dertil for mange være sparet på udgifterne ved at bo lidt længere fra centrum.

Overvej bofællesskaber

Hvis du er ung eller bare bor alene, kan der være mange fordele i at søge bofællesskaber. Bofællesskaber er først og fremmest billigt og fleksibelt, og så kan det for studerende og nytilflyttere være en god måde at lære nye at kende, i en ny by. Der findes dog også enkelte bofællesskaber med noget ældre beboere, hvor der også er stor forståelse for, at man hver især kan have et ønske og behov om privatliv, selvom man deler adresse med andre.

Udgivet af: Penge