Sådan tjener du penge på faldende aktiekurser

Udgivet den 11-03-2020  |  kl. 13:19  |  

For de fleste investorer begrænser aktieinvestering sig til en disciplin, hvor der investeres i aktier i håbet om, at kursen stiger, så aktierne kan sælges igen med et afkast. Men kig lige engang på diverse børslister. Ligesom, at du har en idé om, at flere af selskaberne på listerne formentligt vil stige i værdi over tid, er der så ikke tilsvarende en række selskaber, som du forventer vil falde i værdi?

Hvis du kan nikke genkendende til denne situation, så er shorting lige noget for dig. Med shorting får du nemlig mulighed for at tjene penge på aktier, når de falder.

Hvordan fungerer shorting, og hvad er fordelen ved at shorte?

Shorting fungerer således, at du - i stedet for at købe aktier - låner et antal aktier. Disse aktier sælger du så med det samme til den aktuelle markedspris. Falder kursen på aktierne efterfølgende, kan du købe aktierne tilbage til en lavere kurs, og dermed opnå differencen mellem salgs- og købskurs i fortjeneste. Du har altså med ét vendt aktieinvestering på hovedet, og tjener nu penge på faldende kurser i stedet for stigende.

Fordelen ved at shorte er oplagt. I stedet for kun at kunne fokusere på de aktier, som du tror vil stige i værdi, har du med shorting i stedet mulighed for at fokusere - og tjene penge på - samtlige aktier på markedet uanset, om de stiger eller falder. Så længe, at der er bevægelse i aktiekursen den ene eller anden retning, vil du kunne skabe et afkast afhængigt af, om du vælger at shorte eller investere på traditionel vis.

Shorting i praksis - sådan kommer du i gang

Når du vil i gang med at shorte, kan du med fordel gøre brug af CFD'er. CFD'er er finansielle instrumenter, der repræsenterer et aktiv, og dermed følger aktivets kursudvikling. Fordelen ved at shorte ved hjælp af CFD'ere er ganske enkelt, at det er nemmere, og at mulighederne for at shorte er langt større med CFD'er.

Samtidig giver CFD'er dig også mulighed for at geare dine investeringer. Du kan således shorte med en langt større eksponering, end du ellers vil have mulighed for.

Er du interesseret i at blive klogere på CFD-handel? Læs mere om CFD her på Saxo Banks hjemmeside - her kan du også oprette en demokonto, så du kan blive fortrolig med at shorte med CFD, inden du opretter en rigtig trading-konto til handel med CFD.

Udgivet af: Penge