Venstre vil sælge vindmøller til fordel for metro
Venstre i Københavns borgerrepræsentation vil sælge Københavns Energis vindmøller og bruge salgssummen på anslået 80-95 millioner kroner på at få mere af metroen gravet ned. Det har rådhus-gruppen netop besluttet
- Vi opførte møllerne for at være miljørigtige. De vil fortsat producere miljørigtig strøm, efter vi har solgt dem, og så kan vi i stedet bruge provenuet til at få noget af metroen gravet ned, siger Jesper Schou Hansen, der sidder i borgerrepræsentationen for Venstre i Sundby.
Når det netop er vindmøllerne Venstre foreslår solgt, så hænger det sammen med ejerskabet af de ti vindmøller i Middelgrundens vindmøllelaug. De står netop ud foran kysten hvor metroen skal køre.
- Lokalt jordsalg har finansieret første del og nu bliver det lokale vindmøller der kommer til at finansiere noget af nedgravningen. Den hænger godt sammen, siger Jesper Schou Hansen, der som sit partis ordfører i Miljø- og forsyningsudvalget skal fremlægge planen.
Han mener, at kampen for at få gravet metroen ned langt fra er slut. Ikke mindst fordi de 80-95 millioner kroner fra salget af vindmøller ikke rækker til nedgravning af hele metroen.
- Med de knap 100 millioner kroner får vi noget nedgravning men sandheden er, at vi langt fra får resten gravet ned. Der skal arbejdes mere endnu. Hvis Jens Kramer bare gad og interessere sig en lille smule for nedgravning af metroen, så ville den her proces kører meget lettere. Jeg er stor tilhænger af metroen, men jeg fatter ikke hvorfor han ikke vil blive ved med at kæmpe for at få mest mulig under jorden, siger Jesper Schou Hansen.
I første omgang gælder om at få fundet midler til at få gravet metroen ned under Italiensvej. Det er Venstres primære mål.
- Der skal flere midler til, så vi drøfter i øjeblikket med de øvrige partier i Sundby hvordan det kan ske. De har en langt mere positiv indstilling til mere nedgravning end partierne har generelt. Det gælder også i Venstre. Det er jo synd at sige, at Venstre i amtet eller på Christiansborg ligefrem har sprudlet af ideer, til hvad der kunne gøres, erkender Jesper Schou Hansen.
Ifølge KEs årsrapport fra 2002 arbejdes der allerede på et salg til E2 ligesom investeringskoncernen Difko har henvendt sig som interesseret.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›