SEB køber Eurocard i Danmark

Udgivet den 17-06-2004  |  kl. 09:16  |  

SEB Kort har i dag købt Eurocards kortudstedelsesvirksomhed af PBS International A/S for 400 mio. kr., fremgår det af en pressemeddelelse.

SEB Kort køber dermed retten til varemærket Eurocard i Danmark og overtager ansvaret for 166.000 danske Eurocard kort. De 35 medarbejdere, som i dag er beskæftiget med udstedelse af Eurocard kort, følger med til den nye ejer.

PBS International A/S vil fremover koncentrere sin virksomhed om indløsning af internationale kort - det vil sige aftaler med forretningssteder om accept af internationale betalings- og kreditkort som betalingsmiddel.

- SEB styrker nu sin position som ledende kortudsteder i Danmark med varemærkerne Diners Club, MasterCard og Eurocard, siger Kurt Thyregod - administrerende direktør for SEB Kort i Danmark. Købet er en spændende forretningsmulighed for os. Vores kunder får tilgang til et bredere sortiment, og vi får mulighed for at øge vores konkurrenceevne.

SEB Kort AB, som ejer den danske kortvirksomhed, er allerede ejer og eksklusiv udgiver af Eurocard i Norge og Sverige. Købet giver os mulighed for stordrift, og vi kan udnytte erfaringerne mellem de tre nordiske lande.

- Vi er glade for at køberen er SEB Kort, som allerede driver en professionel kortvirksomhed i Danmark, og som vil kunne tilbyde vores kunder en fortsat god service, som de er vant til fra PBS International A/S, siger Peter Lybecker bestyrelsesformand i PBS International A/S.

- Danmark er et vigtigt marked for SEB. Vi har allerede en betydelig virksomhed i Danmark i relation til blandt andet kapitalfovaltning og Merchant Banking. Vores kortvirksomhed er stabil og lønsom, og købet af Eurocard tilfører værdi til SEB, siger Fleming Carlborg - Vice VD i SEB og chef for divisionen Nordic Retail & Private Banking.

SEB Kort forventer at overtage det fulde operative ansvar for Eurocard i Danmark i august 2004. Købet forventes at give en positiv effekt på SEB's resultat pr. aktie allerede fra år 2005.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje