Jyske Bank: Stilhed før Stormen

Udgivet den 27-09-2005  |  kl. 09:08  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til valutamarkedet:

EUR/USD træder vande lige over den psykologiske hurdle på 120. Et afgørende brud er imidlertid kun et spørgsmål om tid. Jeg tror nu fuldt og fast på, at den længe nævnte B-korrektionsbølge er et overstået kapitel, og i stedet har vi kursen sat imod den givtige C-bølge, som i yderste konsekvens kan tage EUR/USD helt ned i 103.

Selvfølgelig vil en sådan bevægelse ikke komme som et lyn fra en klar himmel, man skal dog være forberedt på, at volatiliteten vil stige, hvilket vil være en stor overraskelse for mangt en markedsdeltager. Når vi har ladt 120 bag os, vil den næste hurdle komme ind på den seneste bund på 118,70. Et brud her vil åbne op for et gensyn med 115, som udgør det første helt store støttepunkt på nedsiden.

I tråd med dette har jeg genetableret en ny 100% solgt position i EUR/USD, som jeg agter at holde fast i en rum tid endnu - forhåbentlig. Stop loss er placeret ved 123 og vil blive flyttet ned i takt med, at EUR/USD falder. Med et kommende væsentligt fald i EUR/USD vil dollaren generelt styrkes over hele linien. I første omgang vælger jeg derfor at holde fast i min 100% købte position i USD/CAD, og i USD/JPY har jeg ligeledes etableret en ny netto 100% købt position med målområde på 115 og stop loss på 109,80. Den samme procedure som i EUR/USD vil også blive anvendt i både USD/JPY og USD/CAD, hvorfor stop loss vil blive ændret i takt med dollarens stigning.

Alt i alt en ganske aggressive tilgang til dollaren, men jeg kan ikke undlade at understrege alvoren af C-bølgen. Glem foreløbig alt om den sølle amerikanske økonomi. En dollar-storm er så afgjort i anmarch.

lone-olesen@jyskebank.dk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:52 Europa/lukning: Trumps toldvarsel gav trykket fredagsstemning
17:15 Fredagens obligationer: Marginale rentefald præget af Trumps toldvarsler og inflationstal
17:14 Fredagens aktier: Teknisk fremgang til Novonesis mens Trump lagde låg på stemningen
15:46 USA/åbning: Nvidia atter under pres i let rød start
15:40 Nye inflationstal baner vej for rentenedsættelse i ECB - kan ske allerede torsdag
15:03 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med 12. dag med plus
14:25 USA/tendens: Inflationstal tager fokus inden ventet grøn start
13:24 Greenmobilitys strategiskifte gav pote i 2024: Mere vækst venter i 2025
13:09 Trump er ved at miste grebet om Wall Street: Investorer vil snart håbe på indgreb
13:05 Gubra-aktien ramt af mindre fokus på succesfuld kontraktforretning vurderer Kempen
12:59 Skakos finansdirektør takker af efter knap tre år
12:58 Europa/aktier: Trumps toldvarsel giver trykket fredagsstemning
12:19 Obligationer/middag: Små rentefald præget af Trumps toldtrusler
11:51 Aktier/middag: Småsur fredagstemning med teknisk fokus på Novonesis og Coloplast
11:40 Europæiske inflationstal til den lave side presser renterne lidt ned
11:35 Gubra sendes til tælling efter årsregnskab
10:53 GN nærmer sig laveste niveau siden 2023 på Trumps toldtrusler
09:23 Aktier/åbning: Mærsk går til bunds oven på de seneste toldtrusler fra Trump
09:17 Aarsleff-aktien falder 7 pct. efter regnskab: Indtjeningen skuffer analytikerne
08:53 Obligationer/åbning: Investorerne søger i ly for Trumps toldtrusler - renten falder