Roblon sælger egne aktier til stifter

Udgivet den 01-02-2006  |  kl. 09:43  |  

Roblon har solgt i alt 16.027 stk. egne B-aktier á nom. kr. 100, svarende til nom. kr. 1.602.700. De solgte aktier repræsenterer 4,5 pct. af aktiekapitalen og 1,9 pct. af stemmerettighederne i Roblon.

Det fremgår af en børsmeddelelse onsdag.

Aktierne er solgt til ES Holding Frederikshavn Aps. under stiftelse (herefter Holding), der er 100 pct. ejet af Erik Schou, der er stifter af Roblon og tidligere har overdraget samtlige sine A-aktier med den bestemmende indflydelse i selskabet til Holding.

Holding er etableret som led i et fremtidigt generationsskifte, og stiftelsen er betinget af, at der erhverves yderligere aktier i Roblon A/S, således at Holding i alt kommer til at eje minimum 25 pct. af aktiekapitalen. Ved ovennævnte salg er denne betingelse opfyldt.

Aktierne er solgt på markedsmæssige vilkår til kurs 723,73, der er gennemsnitskursen på Københavns Fondsbørs den 31. januar 2006.

Roblon sikrer sig hermed, at den bestemmende indflydelse holdes samlet, og eventuelle afledte skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for selskabet minimeres i forbindelse med et fremtidigt generationsskifte.

Salget af aktieposten er således medvirkende til at sikre den langsigtede udvikling af Roblon.

Den samlede kursværdi af de overdragne aktier udgør 11.599.221 kr. Anskaffelsessummen for aktierne udgør 6,668 mio. kr. Fortjenesten påvirker ikke selskabets resultat, idet salgssummen indregnes over egenkapitalen.

Roblon besidder herefter ikke længere egne aktier.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år