AKTIER: USA ødelægger stemningen - Vestas i hopla

Udgivet den 22-01-2007  |  kl. 17:08  |  

Det danske aktiemarked åbnede meget stærkt, men igen formåede det amerikanske marked at ødelægge opturen.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 0,4 pct. højere i 457,51, efter at have været helt oppe i 461,02 tidligere på dagen..

Dagens højdespringer blandt de større aktier var Vestas, som lukkede over 6 pct. højere i kurs 246.

Stigningen kommer i forbindelse med franske Arevas købstilbud på den tyske vindmølleprocucent Repower. Købstilbuddet er ikke overraskende, da selskabet i forvejen har en ejerandel på 29,6 pct. Areva har tidligere haft følerne ude efter NEG Micon og Bonus, som i stedet gik til henholdsvis Vestas og Siemens.

Jyske Bank vurderer, at købstilbuddet på den korte bane ikke ændrer noget for Vestas, som i forvejen i stigende grad konkurrerer mod internationale industrigiganter som GE og Siemens.

Der var igen fokus på A.P. Møller-Mærsk. Efter et svært 2006 for Maersk Line med stærkt faldende rater for containerskibene viser de første tal tegn på et langt bedre marked i år, skriver Børsen.

Siden årsskiftet er raterne på de vigtige ruter ud af Kina steget næsten 5 pct., og holder den fremgang, kan det øge indtjeningen i A.P. Møllers containerforretning med flere mia. kr. APM-Mærsk B lukkede 1,2 pct. lavere i 56.000.

LNH henviste i en børsmeddelelse til, at Europe Vision d. 22. januar har oplyst, at Givychy Investment har erhvervet 5 mio. aktier i Europe Vision til 1,2 GBP pr. aktie.

LNH består primært af en ejerandel i Europe Vision på 34.611.750 stk. aktier, hvorfor prisfastsætningen af Europe Vision er interessant. Med kurs 1,2 GBP pr. aktie svarer LNHs ejerandel i Europe Vision til 472 mio. kr.

- Bestyrelsen i LNH vil fosøge at opnå en så høj pris for aktierne i Europe Vision som muligt, skriver LNH i meddelelsen. LNH-aktien steg hele 40 pct. til kurs 4,4, svarende til en markedsværdi på 153 mio. kr.

Årets første større årsregnskab kommer på torsdag fra Novozymes. Aktien steg 1,3 pct. til kurs 532.

Fredag afholder FLS kapitalmarkedsdag i London med fokus på mineraldivisionen. Det er den division, der via opkøb ventes at blive lige så stor som cementdivisionen i løbet af nogle år. FLSmidth endte 1 pct. højere i kurs 369.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år