Jyske Bank nedjusterer IC Companys til Sælg

Udgivet den 22-02-2007  |  kl. 09:58  |  

Jyske Bank nedjusterer IC Companys fra Akkumuler til Sælg og sænker kursmålet fra 435 kr. til 325 kr. som følge af den stigende usikkerhed vedrørende de finansielle målsætninger, fremgår det af et nyt notat.

IC Companys’ har offentliggjort et meget skuffende 2. kvartalsregnskab her til morgen. Omsætningen steg 5 pct. til 707,5 mio. kr. i 2. kvartal, hvilket var væsentligt under bankens estimat på 754 mio. kr. og konsensus på 756 mio. kr. Driftsindtjeningen var en endnu større skuffelse med et fald på 69 pct. til 13,4 mio. kr. mod bankens estimat på 53 mio. kr. Konsensus lå på 56 mio. kr.

Peak Performance klarede det dårligt i 2. kvartal pga. det milde vintervejr, hvilket førte til lagernedskrivninger til skade for indtjeningen. Men frem for alt var Jackpot igen en stor skuffelse, hvilket har ført til, at IC Companys nu vil udskifte den eksisterende brand director.

- Vi vurderer, at der vil herske stor usikkerhed vedrørende de finansielle målsætninger for 2007/2008 (som blev fastholdt i denne omgang), så længe Jackpot bliver ved med at skuffe. Svagheden hos Peak Performance ser vi som et midlertidigt fænomen pga. vejrsituationen, anfører Jyske Bank.

Som følge af lagernedskrivningerne og Jackpot skuffelsen blev prognosen for driftsindtjeningen nedjusteret fra 375-400 mio. kr. til 330-350 mio. kr., dvs. 12 pct. Forventningerne til omsætningen (3.400 mio. kr.) blev til gengæld fastholdt. Forventningerne til det frie cash flow blev nedjusteret fra 230-250 mio. kr. til 170-200 mio. kr., dvs. 23 pct.


Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Uønsket konkurrence pressede Delivery Hero i positivt marked
17:49 Porsches indtjening ramt af sløjt salg i Kina og opdaterede modeller
17:06 Fredagens obligationer: Luften gik af renteballonen efter inflationstal
17:05 Fredagens aktier: Mærsk sejlede forrest i lettet C25 efter inflationstal
16:29 Novos ugentlige insulin skal vurderes i USA 24. maj
16:01 USA: Michigan-indekset blev revideret ned i endelig opgørelse for april
15:35 USA/åbning: Positive regnskaber tager igen fokus efter fastholdt inflation
15:26 Tesla igen i myndighedernes søgelys: Undersøger tilbagekaldelse af 2 mio. biler
14:45 Lille aktielettelse efter uændret amerikansk kerneinflation
14:44 Valuta: Svækket yen skaber bekymring - dollar holder stand efter inflationstal
14:33 USA: Privatforbruget steg mere end ventet i marts
14:32 USA: Kerneinflation holdt niveau i marts
14:17 Aktivistinvestor øger aktiepost i ombejlede Anglo-American
13:50 USA/tendens: Stærke regnskaber fra Microsoft og Alphabet løfter humøret
13:47 Amerikanske oliekæmper falder i formarkedet efter skuffende regnskaber
13:03 Shape Robotics sikrer sig ordre på 224 mio. kr.
12:32 Coloplast er overbevist om at sårplejeprodukter lever op til nye tilskudskrav i USA
12:26 Boozt-direktør ser solskin forude efter udfordrende start på året
12:18 Europa/aktier: Thyssenkrupp topper grønt marked efter håndsrækning fra milliardær
12:04 Obligationer/middag: Renten siver fortsat inden vigtige amerikanske inflationstal