Gabriel Holding oplever tilbagegang - fastholder forventningerne

Udgivet den 26-02-2007  |  kl. 15:24  |  

Gabriel Holding fremlagde mandag sit regnskab for 1. kvartal 2006/07, som viste en mindre tilbagegang i forhold til året før. Selskabet fastholder imidlertid de tidligere udmeldte resultatforventninger til helåret.

Gabriel Holding opnåede i 1. kvartal 2006/07 et resultat af primær drift (EBIT) på 5,1 mio. kr. mod 6,6 mio. kr. sidste år.

Kvartalsresultatet er påvirket af store, men planlagte og gennemførte salgs- og lanceringsomkostninger i perioden. Omkostningerne omfatter bl.a. lancering af nye produkter, deltagelse på 2 internationale møbelmesser og - i sammenligning med samme kvartal sidste år – en udvidelse af antallet af Key Account Managers.

Bruttoavancen faldt i perioden til 43,2 pct. mod 45,1 pct. sidste år som følge af forskydninger i produktmix.

Omsætningen steg med 18 pct. til 68,0 mio. kr. mod 57,7 mio. kr. sidste år. Eksportandelen steg til 86 pct. mod 84 pct. sidste år.

Den internationale efterspørgsel i markedet for erhvervsmøbler, som er Gabriels største segment, udviser fortsat tegn på en positiv markedssituation.

I regnskabsårets 1. kvartal har koncernen opnået en lidt større vækst i totalomsætningen end forventet samt et primært resultat, som svarer til den gennemførte salgsindsats og forventninger for perioden.

For hele regnskabsåret 2006/07 fastholder ledelsen sine forventninger fra årsrapporten 2005/06 om et resultat af primær drift (EBIT) på 25 mio. kr. De hidtidige forventninger om en årsomsætning på 265 mio. kr. justeres til 270 mio. kr. Heraf følger at, overskudsgraden forventes at blive 9,2 pct. mod tidligere ventet 9,5 pct. for regnskabsåret 2006/07.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:50 Europa/lukning: Investorerne trak på skuldrene af Trump - BP i hopla
17:30 LM Wind Power lukker fabrik i Brasilien: Afskediger omkring 1000 medarbejdere
17:04 Mandagens aktier: Mærsk top toppen på feriepræget dag med nye troldtrusler
17:00 Mandagens obligationer: Donald Trump rystede igen obligationshandlerne - renten faldt
16:47 Boozt-topchef sælger aktier for 2,63 mio. kr.
15:41 USA/åbning: Stålproducenter nyder godt af forhøjet told i grøn ugestart
13:56 NKT får sænket kursmålet hos Goldman Sachs til 443 kr. fra 503 kr.
13:46 USA/tendens: Stålproducenter i fremgang efter Trums nye varslede told
13:21 McDonald's overrasker med vækst i det sammenlignelige salg trods svært hjemmemarked
12:40 Morgan Stanley: AI-hypen har spredt sig udover techsektoren
12:14 Den norske krone fortsætter opad efter uventet stigning i inflationen
12:12 Europa/aktier: BP i top på investornyt - Rockwool blander sig i bunden
11:57 JPMorgan ser aktievinderne fra Trump-regeringen have betydeligt anden profil denne gang
11:38 Obligationer/middag: Handlerne fordøjer toldnyt på nyhedstynd dag
11:29 ECB-vicechef: Trumps told vil udløse globalt udbudschok
11:26 Aktier/middag: Mærsk i top i tynd handel mens Rockwool dykker efter sænket anbefaling
10:43 Amerikanske stål- og aluminiumsproducenter i hopla efter ny toldmelding fra Trump
10:04 Jyske Bank ser stadig Danske Bank-aktien som billig efter imponerende regnskab
09:58 UBS ser aftagende indtjening for Rockwool: Sænker anbefalingen til "sælg"
09:34 BP sendes i vejret: Elliott Investment har sluttet sig til aktionærkredsen