SAS trues af opkøb

Udgivet den 14-06-2007  |  kl. 07:54  |  

SAS skal forbedre deres indtjening hurtigt, for hvis det ikke sker, ligger truslen om et opkøb af flyselskabet lige rundt om hjørnet. Det skriver dagbladet Børsen på baggrund af flere analytikeres vurderinger.

Grunden til SAS er kommet i fare for at blive opkøbt skal ses i sammenhæng med deres udmeldling i går. SAS meddelte i går i en pressemeddelese, at de agter at styrke deres position som Nordeuropas førende flyselskab, og derfor har selskabets ledelse besluttet at ændre strategien.

SAS skal nu koncentrere sig om sin kerneforretning - at flyve til, fra og inden for Nordeuropa. For at sikre udviklingen og dække det fremtidige investeringsbehov fra nu af og til 2011 er det SAS' mål at hæve overskuddet før skat til ca. 4 mia. SEK pr. år samtidig med, at omkostningerne sænkes med 2,8 mia. SEK pr. år.

Men det giver skepsis.

- Hvis SAS skal være et attraktivt selskab at investere i, skal indtjening op over 3,2 mia. kr. Det er ikke tilstrækkeligt for SAS blot at undgå konkurs, udtaler Stig Nymann fra Gudme Raaschou til dagbladet Børsen.

SAS skal hurtigt komme med konkrete bud på, hvorledes de vil opnå disse resultater. Ellers kan investorerne miste troværdigheden til selskabet.

/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder