AKTIER: Negativ start på dagen - konsolidering eller korrektion?

Udgivet den 11-07-2007  |  kl. 08:33  |  

Det danske aktiemarked ventes at åbne negativt og kan ses bevæge sig ned mod niveauet 490-488 fra åbningen. Der vil højst sandsynligt være tale om en konsolidering ved niveauet, da der ikke er meget at handle på. Skulle niveauet brydes, kommer vi længere ned. Både USA og Asien er i rødt. Olieprisen stiger, og dollaren er yderligere svækket.

Dagen i går var speciel. Det toneangivende OMXC20-indeks startede nemlig dagen med at sætte ny rekord ved at nå op i 504,55. Men da byggemarkedskæden Home Depot fra USA – verdens største kæde af byggemarkeder, som er en af A.P. Møller-Mærsks største kunder, valgte at nedjustere forventningerne til årsresultatet, vendte stemningen meget hurtigt. OMXC20-indeks blev sendt kraftigt ned og endte dagen i 495,76 - et fald på 1,1 pct. Home Depots resultat udstiller det svækkede boligmarked i USA.

I USA og Asien er det ikke gået bedre. Dow Jones sluttede 1,09 pct. nede, Nasdaq er faldet med 1,16 pct. og S&P500 sluttede 1,42 pct. nede. De amerikanske futures ligger uforandret med et positivt hæld her til morgen. I Asien noteres japanske Nikkei 1,07 pct. nede, mens Hang Seng noteres 0,35 pct. nede.

Olieprisen på Crude ligger pt. på 72,62 USD per tønde. Dollaren handles i 5,4 kr.

Efter købet af den australske konkurrent Adsteam med 150 slæbebåde og 50 øvrige skibe i foråret 2007 er A.P. Møller-Mærsks bugserings- og bjærgningsselskab Svitzer igen klar til nye opkøb, der skal sikre selskabet vækst i de kommende år. Det skriver Børsen.

Rederiet har derudover indledt et nybygningsprogram, som også skal medvirke til, at selskabet vinder markedsandele fremover.

Svitzer regner med at nå en omsætning på små 4 mia. kr. i 2007 mod en omsætning på 2,5 mia. kr. i fjor, der primært var et resultat af købet af Adsteam. Driftsindtjeningen (EBITDA) ventes at stige til godt 1 mia. kr. i indeværende år fra 600 mio. kr. i 2006.

Trods mange år med store stigninger er der fortsat masser af optimisme at spore omkring danske aktier. Flere eksperter venter yderligere stigninger frem mod nytår. Det skriver Berlingske Business.

- Vi vurderer, at det nuværende niveau vil holde, og at der tilmed er gode muligheder for en stigning på yderligere fem procent. Indtjeningen hos danske virksomheder er rigtig stærk. Det er vores forventning, at danske virksomheder i gennemsnit vil forbedre bundlinjen med 13-14 procent både i år og næste år, siger Torben Sand fra ATP.

- Vi tror ikke bare markedet skal ræse af sted. Men på længere sigt kan markedet godt stige med otte til ti procent om året, sådan som det også har været tilfældet historisk set, siger porteføljemanager Kim Nielsen fra Carnegie.

Columbus IT skal levere en integreret ERP-løsning til styring af det amerikanske fodboldhold Dallas Cowboys mange selskaber og forretningsprocesser. Det meddeler selskabet i en meddelelse.

- At få en kunde som Dallas Cowboys viser, at vi rammer plet med vores strategiske satsning på vertikale løsninger til den specialiserede industri. Amerikansk detailhandel har et behov for fuldt integrerede, tilrettede og skalerbare vertikale løsninger, og det behov dækker Columbus IT. Aftalen vil kunne åbne døre både til hele underholdningsindustrien, fordi Dallas Cowboys er et sportsimperium med et utroligt stærkt brand, siger Michael Gaardboe, koncernchef i Columbus IT A/S.

I den kommende tid skal Columbus IT og Microsoft arbejde tæt sammen med Dallas Cowboys på tværs af regioner, forretningsenheder og partnerskaber for at udvikle en komplet løsning med Microsoft Dynamics AX som kerne. Desuden kommer Columbus IT til udvikle it-tekniske services ved det nye stadium.

Columbus IT er blevet udvalgt til at være såkaldt Tier 1 teknologipartner for Dallas Cowboys, blandt andet fordi Columbus IT er blandt de førende forhandlere på verdensplan af Microsoft Dynamics AX og Microsoft Dynamics NAV og har et stærkt udviklingsimage i USA og resten af verden. I alt har Columbus IT i første kvartal fået 9 nye kunder i USA, hvor Dallas Cowboys er en af dem.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

18:01 Europa/lukning: Novo og Ørsted bidrog til positiv udvikling
17:17 Arcadium Lithium er flyvende efter bekræftet interesse fra Rio Tinto
17:06 Mandagens aktier: Ørsted og Parken accelererede i positvt marked efter opkøbsinteresse
17:01 Mandagens obligationer: Fortsat opdrift efter fredagens solide jobrapport
16:55 Equniors køb af 10 pct. af Ørsted er en del af debat om "køb versus byg" siger RBC
16:06 ECB's Kazaks ser rentenedsættelser af samme størrelse
15:59 Amerikansk industrigasselskab er flyvende efter aktivistinvestors køb og anbefalingsløft
15:48 USA/åbning: I minus mens håbet om dobbelnedsættelse af renten svinder ind efter jobrapport
15:08 Chevron sælger canadiske olie- og gasaktiver for 44 mia. kr.
15:04 Danske Bank om amerikansk regnskabssæson: Skuffelser vil blive straffet hårdt
14:47 Hvidbjerg Bank opjusterer efter øget kundeantal og vækst i udlån
14:14 Olieprisen fortsætter op på stigende frygt for eskalering i Mellemøsten
14:06 USA/tendens: Vinkel på muskuløs jobraport skifter til renteeffekt og trækker ned
13:55 Danske Bank ser mulighed for mere udlodning fra Lundbeck
13:42 Pfizer går grøn dag i møde efter aktivistinvestors aktiekøb for 1 mia. dollar
13:16 Europa/aktier: Eufori over amerikanske jobtal toner ud
13:10 Ørsted får norske Equinor ind som næststørste aktionær: Vidner om potentiale vurderer Sydbank
12:33 Equinor køber små 10 pct. af Ørsted - aktien sendes i vejret
11:34 Obligationer/middag: Fortsat renteoptur efter lavere forvetninger til rentesænkning i USA
11:27 Aktier/middag: Parken er flyvende efter opkøbsrygte mens C25 løftes af Novo og Mærsk