IT-virksomheden Trifork forbereder børsnotering
IT-virksomheden Trifork udbyder aktier til salg online tirsdag den 25. september kl. 9.00. Formålet er at øge antallet af aktionærer og gøde jorden til en notering på Københavns Fondsbørs OMX.
I forbindelse med Triforks planlagte børsintroduktion udbydes nu 750.000 unoterede aktier til nytegning. Det begrænsede aktiesalg foregår online via cTrade.dk. Udbuddet er sidste trin før den planlagte børsintroduktion. Trifork har garantistillere for den senere udvidelse af aktiekapitalen i forbindelse med den planlagte børsintroduktion.
I forbindelse med udbuddet og Triforks planlagte børsnotering på Københavns Fondsbørs OMX holder Trifork investorreception mandag den 24. september 2007 kl. 17.30 i Musikhuset i Århus. Her vil Selskabets administrerende direktør Jørn Larsen præsentere Triforks planer for den kommende børsnotering og virksomhedens fremtidsvisioner.
/ih
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›