Nicolai Buhl Andersen ny salgsdirektør i Bavarian Nordic

Udgivet den 04-10-2007  |  kl. 08:35  |  

Bavarian Nordic har udnævnt Nicolai Buhl Andersen til direktør for selskabets nyoprettede salgs- og marketingfunktion. Han tiltræder den 16. november 2007 i stillingen som Executive Vice President, Commercial Affairs og vil indgå i koncernledelsen med reference til administrerende direktør Anders Hedegaard.

Nicolai Buhl Andersen, 37, kommer fra Coloplast, hvor han er Senior Vice President, Commercial Excellence. Han har desuden mere end 8 års international erfaring fra ledende stillinger inden for salg- og marketing i Novo Nordisk. Han er uddannet cand. merc. fra Handelshøjskolen i København.

Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler:

- Nicolai Buhl Andersens baggrund inden for internationalt salg og markedsføring gør ham til den ideelle kandidat til at lede Bavarian Nordics globale kommercielle aktiviteter. Oprettelsen af den kommercielle funktion som et selvstændigt område er et vigtigt strategisk element for selskabet, idet vi dermed ikke blot udvider og styrker den igangværende salgsindsats for vores tredje-generations koppevaccine, Imvamune, men også skaber en vigtig platform for udveksling af vigtig markedsviden, således at vores forskningsaktiviteter i langt højere grad afspejler de kommercielle muligheder.

/ih

Udgivet af: NPinvestordk