Tørlastmarkedet står foran nyt boom

Udgivet den 21-04-2008  |  kl. 14:17  |  

Baltic Dry Index (BDI) er faldet et pænt stykke siden toppen i 11.039 point i november 2007. Dog er der gode chancer for, at BDI igen ryger til vejrs. Det mener flere iagttagere af shippingmarkedet, og det er indirekte kreditkrisens skyld.

Den globale ordrebog for tørlastskibe er høj for de kommende år, men ordrebogen kan muligvis komme under pres som følge af kreditkrisens stramning af finansieringsmuligheder, som kan ende med aflysning af bestilte skibe, mener flere eksperter.

Endvidere vil den manglende værftskapacitet sørge for, at byggeaktiviteten vil blive sat under pres. Samtidig er der flaksehalse i selve skibsbygningsindustrien, og det er usikkert, om den kan leve op til leveringsaftalerne. Især underleverandører oplever problemer med at skaffe dele til skibsbygningsprocessen.

Disse faktorer vil reducere udbuddet af skibe på markedet de kommende år.

- 30 pct. af tørlastflåden er over 20 år gammel, og 15 pct. er over 25 år. Derfor vil fragtraterne kunne holdes på et højt niveau af branchen ved at skrotte og erstatte gamle skibe med nye, skrev Kristian Rasberg i sin analyse på SeekingAlpha.com tidligere i år, og han anså skibsflådens alder som en sund buffer for industrien.

Den største drivkraft i tørlastmarkedet er stålindustrien, og efterspørgslen efter kul og jernmalm står for mere end 50 pct. af markedet. Det er særligt de voksende økonomier i Kina og Indien, der står for hovedparten af efterspørgslen.

I 2000 importerede Kina 75 megaton jernmalm, et tal der er steget til 380 megaton i 2007. Videre ventes der for 2008 en import på 450 megaton. Og stålpriserne er ligeledes steget kraftigt.

- De højere stålpriser i Kina giver incitament til en øget produktion fra de store spillere på markedet, fordi de prøver at erobre en større andel af markedet, udtaler shippinganalytiker Henry Liu fra det australske finanshus Macquarie.

Videre sætter olieprisen næsten dagligt rekord, og i forhold til 13. november 2007, da BDI toppede, er olieprisen steget kraftigt til 117,00 USD per tønde crude. Der kan spekuleres i, at den høje oliepris vil gøre skibstransporten dyrere, og den prisstigning som olieprisen har undergået, skal lægges til fragtraterne, dog ikke i forholdet en til en.

BDI er i dag blevet opgjort til 8.350 - en stigning på 147 point i forhold til seneste opgørelse. Rekorden for BDI blev sat d. 13. november 2007, da indekset nåede op i 11.039.

Blandt de danske rederier har D/S Norden den største eksponering over for tørlastmarkedet. D/S Torm sejler også med tørlastskibe.


Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk

Kilder: Dow Jones Newswire, SeekingAlpha.com, Drybulkindex.com,

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:44 Britiske byggefirmaer stiger efter positive meldinger fra en af de store aktører
10:02 Morgan Stanley ser kortsigtet usikkerhed for Novo-aktien
09:38 Storebrand leverer vækst - men skuffer analytikerne på flere parametre
09:22 Råvarer: Oliepriserne udbygger fald efter meldinger om lagerophobning i USA
09:18 Aktier/åbning: Carlsberg og Unibrew til tops efter stærke meldinger fra Heineken
09:14 Lundbeck får tildelt hastebehandling af middel mod MSA i USA
09:10 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst - aktien flyver op med 13 pct.
09:09 Zealand Pharma får genoptaget dækning af Morgan Stanley med anbefalingen "ligevægt"
09:04 NNIT-aktie brager ned efter ændrede forventninger og salgsanbefaling
08:54 Ørsted får sænket anbefalingen af Bank of America: Ser omkostninger ved ny plan
08:49 Obligationer/åbning: Rolig åbning før inflation og Powell tager fokus
08:20 Ørsted/BofA: Sænker anbefaling til "neutral" fra "køb"
08:00 Aktier/tendens: Grøn åbning i vente men skuffende prognose kan ramme NNIT
07:55 Prisen på aluminium dykker for anden dag i streg efter Trumps toldplaner
07:29 Heineken sælger flere øl og tror på mere vækst
07:26 Siemens Energy slog forventningerne i første kvartal - Gamesa fortsat tabsgivende
07:08 NNIT får salgsanbefaling og markant lavere kursmål efter nye forventninger
06:57 Obligationer/tendens: Inflation og Powell kommer i fokus
06:39 Asien: Investorerne afventer amerikansk inflationsrapport
06:34 Morgan Stanley genoptager dækning af Novo med kursmål på 700 kr.