USA: Endte en smule højere

Udgivet den 12-08-2008  |  kl. 07:02  |  

De amerikanske aktier endte mandagens session en smule højere, efter at aktierne i løbet af dagen havde været oppe i et højere niveau. Sidst på dagen steg olieprisen dog igen, efter at have været meget langt nede, og det fik aktierne til at falde tilbage.

Dow Jones steg med 0,41 pct. eller 48,03 point til indeks 11.782,35, S&P 500 steg med 0,7 pct. eller 9,00 point til indeks 1305,32, mens Nasdaq steg med 1,1 pct. eller 25,85 point til indeks 2439,95.

Det er tydeligt, at det amerikanske marked i høj grad følger olieprisen for tiden.

- Den eneste anden variabel, der også kan ændre billedet, er kreditmarkedsforholdene, siger Hugh Johnson, bestyrelsesformand for Johnson Illington Advisors, til den amerikanske nyhedstjeneste Marketwatch.

Selvom finans-aktierne generelt havde en god dag, så faldt de regerings-sponsorerede realkreditgiganter Fannie Mae og Freddie Mac tilbage i dagens marked.

Udover aktiemarkedet hjælper det også den amerikanske dollar, at olien falder. Det får dollaren til at stige, og det er godt for USD-relaterede selskaber som Novo Nordisk og Novozymes.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder