AKTIER: Nedgangen fortsætter - fokus på futures og bankkrisen

Udgivet den 11-09-2008  |  kl. 12:00  |  

Det danske aktiemarked faldt yderligere torsdag formiddag, hvor fokus var på faldende amerikanske indeksfutures og den danske bankkrise, som breder sig efter Stones Invests konkurs.

Kort før middag lå det toneangivende OMXC20-indeks 1,5 pct. lavere i 385,77. Olieprisen i New York er faldet yderligere 1,0 pct. til 101,60 USD.

Stones Invest blev i går af Sø- og Handelsretten erklæret konkurs. Steen Gudes advokat forsøgte til det sidste at undgå konkurserklæringen, for i stedet at gå i betalingsstandsning, hvilket ikke blev accepteret af kreditorerne, som bl.a. omfatter Landic Property, Roskilde Bank og Nordea, herunder Nordea Kredit. Her er Roskilde Bank den største kreditor, idet de har 409 mio. kr. til rådighed ud af 1.374 mio. kr. i alt.

Torsdag morgen nedjusterede EBH Bank sine forventninger til hele 2008 med omkring 100 mio. kr. Og det skyldes ifølge bankdirektøren direkte onsdagens konkursi Stones Invest.

- Det, at Stones er gået ned, har betydet, at vores forudsætninger har ændret sig. Vi har valgt at sige, at vi har reserveret 100 mio. kr., og når vi gør det, så er det fordi vi i går kunne se, at han gik konkurs, siger Finn Strier Poulsen til Børsens onlinetjeneste. EBH Bank falder knap 11 pct. til kurs 370.

FLSmidth er i positiv fokus i dag, efter at skønnet for investeringer i den brasilianske mineindustri ifølge Sydbank er hævet fra 42 mia. USD til 57 mia. USD de næste 4 år. Dette har medvirket til at sende aktien 1,6 pct. op i 340,50 kr. Den har dog været oppe i 347,50 kr. tidligere på dagen.

Der er stadig fokus på tørlastrederierne efter den seneste tids enorme fald. I dag stiger D/S Norden dog 1,9 pct. til 375 kr., og det skyldes ifølge Sydbank, at vi endelig har set stigninger blandt de amerikanske konkurrenter.

I Norge ligger Golden Ocean 3,8 pct. højere, mens Jinhui Shipping stiger 0,8 pct. Dog kom der lidt malurt i bægeret fra Asien, hvor China Cosco oplevede et kursfald på 8 pct.

Novo Nordisk falder 1,1 pct. til 271 kr. på trods af, at Sydbank har opjusteret anbefalingen på aktien til Overvægt. Opjusteringen af anbefalingen skyldes, at den stigende dollarkurs er positivt for det danske medicinalselskab.

I eftermiddag offentliggøres den amerikanske handelsbalance og de nytilmeldte ledige.

/jmd

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje