AKTIER: Ventes at åbne højere - Fokus på Sydbank og Vestas

Udgivet den 21-10-2008  |  kl. 08:26  |  

Efter en rigtig god dag i går i både Danmark og USA kan der ventes mere moderate stigninger i dag, hvor signalerne er lidt blandende.

Fokus vil endnu engang være på bankerne, der som sædvanligt er først ude i den nye regnskabssæson. I dag kommer Danmarks 4. største bank Sydbank med kvartalsregnskab.

Også Vestas vil tirsdag være i fokus, efter at aktien mandag sprang i vejret med 14,2 pct. til kurs 374. Og med olieprisen på vej opad igen, kan det blive en ny god dag.

Futures i USA ligger i minus her til morgen. I Asien stiger Nikkei 3,34 pct. , mens Hang Seng er oppe med beskedne 0,05 pct.

Det blev en god dag på børsen i New York i går, hvor investorerne tog godt imod fremskridt i finansmarkederne samt udtalelser fra formanden for den Amerikanske Central Bank, Ben Bernanke, der støtter ideen om endnu en ny økonomisk redningsplan, i stil med den der blev vedtaget sidste måned, på 700 milliarder USD.

De amerikanske aktiemarkeder lagde fra start af mandag, ud med moderate stigninger på 1 til 2 pct., men det blev hurtigt endnu bedre, i takt med at humøret steg på Wall Street, hvor investorerne sendte de tre indeks Nasdaq, Dow Jones samt S&P 500 indekset op med henholdsvis 3,43 pct., 4,67 pct. samt 4,77 pct.

Det danske aktiemarked fik en stærk start på ugen, da futures-markedet var positivt hele dagen samtidig med, at det amerikanske marked holdt stigningen frem til det danske markeds lukketid. Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 3,6 pct. højere i 306,77.

Olien fortsætter med at stige - Tirsdag morgen blev en tønde af den amerikanske referenceolie WTI handlet til 74,67 dollar.

Det er ikke nyansættelser, der står på bankernes dagsorden i øjeblikket. Bankerne vil først og fremmest koncentrere sig om at undgå fyringsrunder. Det fremgår af Berlingske Business.

Hos Danske Bank er der ikke udsigt til drastiske ændringer i medarbejderantallet.

- Vi tilpasser os hele tiden, så vi er klar til de udfordringer, vi står overfor, men vi har ingen aktuelle planer om at skulle være væsentligt færre medarbejdere i banken, siger HR-direktør i Danske Bank, Lars Stensgaard Mørch.

JP Morgan har sænket anbefalingen på Danske Bank til Underweight fra Neutral. Samtidig sænkes kursmålet til 121 kr. fra tidligere 226 kr. Danske Bank sluttede mandag i 110,25 kr.

Danske pensionsselskaber er de helt store tabere i finanskrisen investeringsmæssigt. Blandt de mange, som har investeret i ekstremt komplicerede kreditprodukter, er Nordea Liv & Pension, SAMPENSION og Topdanmark. Det erfarer dagbladet Børsen.

Som en af årsagerne til den store kreditboble, som nu brister, er de komplicerede produkter, som tiltrækker sig større opmærksomhed. Pensionsfonde ejer giftige aktiver for 2.200-3.900 mia. kr., anslår det uafhængige analysehus, Create Research, i London.

Og så fortsætter hjælpepakkerne rundt om i verden. Senest er den franske stat er klar med et samlet lån på knap 14 mia USD til landets seks største banker i år. Det skal hjælpe bankerne så de kan blive ved med at låne til erhvervsliv og private.

Også Saudi Arabien har tilført bankerne 1,5 mia. USD.

i Danmark begynder den nye regnskabssæson altså for alvor i dag, når Sydbank kommer med kvartalsregnskab.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank