AKTIER: Stærk afslutning for OMXC20 - Svage regnskabsreaktioner

Udgivet den 31-10-2008  |  kl. 17:00  |  

Det danske aktiemarked sluttede ugen rigtig stærkt af og byggede dermed videre på flere dages flotte stigninger i løbet af ugen.

Det toneangivende OMXC20-indeks lukkede 3 pct. højere i 285,19. Dermed steg indekset knap 5 pct. i den seneste uge.

Ved det danske markeds lukketid var S&P 500 og Nasdaq Composite steget hhv. 1,2 pct. og 0,9 pct.

To C20-regnskaber fremlagde regnskaber fredag morgen.

Novozymes har haft et godt 2008 indtil videre, og opjusterer derfor sine forventninger til hele 2008. Selskabet øger således sine forventninger til salgsvæksten i danske kroner til mellem 9 og 11 pct. som følge af gunstige valutakursniveauer. Tidligere var ventet en vækst på mellem 8 og 10 pct. Væksten i lokal valuta fastholdes på 13-15 pct.

Årets resultat forventes nu at stige med 7 til 9 pct., fra tidligere ventet 6-8 pct., og resultat af primær drift ventes nu at ende med en vækst på 5-7 pct. Tidligere var her ventet en vækst på 4-6 pct.

Selskabet er kommet ud af årets første ni måneder med en salgsvækst, der er steget 16 pct. til 6.121 mio. kr. Resultatet af primær drift endte på 1.134 mio. kr., hvilket er en stigning på 6 pct. i forhold til samme periode sidste år. Resultatet var som ventet af markedet.

Aktien stiger 0,6 pct. til kurs 412.

DSV kom ud af de første ni måneder med fremgang over hele linien og fastholder forventningerne til året.

Resultat af primær drift før særlige poster udgør 1.434 millioner kroner mod 1.292 mio. kr sidste år. Her havde markedet ventet et resultat på 1852 mio. kr. Nettoomsætningen udgør 26.117 millioner kroner mod 25.824 sidste år. Nettoresultat blev 1.289 mio. kr. mod 710 mio. kr. sidste år.

Aktien faldt 3,5 pct. til kurs 70.

Carlsberg steg 8,9 pct. til kurs 230 oven på de sidste to dages meget voldsomme stigninger.

Carlsbergs formand Povl Krogsgaard-Larsen ser store muligheder for den danske ølproducent på det asiatiske marked. Det skriver dagbladet Børsen.

- Jeg kunne godt tænke mig, hvis jeg som formand kan være med til at bidrage til at gøre Carlsbergs orientering mod øst, altså Kina og Vietnam, til en succes. Det er markeder, som ikke er i fuld blomstring endnu, men som jeg håber, kan komme i fuld blomstring senere, udtaler Krogsgaard-Larsen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank