Chock-rentesænkning i Norge

Udgivet den 17-12-2008  |  kl. 14:03  |  

Den norske centralbank, Norges Bank, har i dag besluttet at sænke renten fra 4,75 pct. til 3,00 pct.

Det meddeler banken i en pressemeddelelse.

Analytikerne havde kun forventet en sækning på 1 pct-point, og beslutningen om så stor en rentesænkning er historisk.

Danmark har til sammenligning en rente på 4,25 pct.

Lige efter rentemeddelelsen steg det norske marked med over 2 pct., men er siden faldet noget tilbage, fordi den kraftige rentesænkning er udtryk for Norges økonomiske problemer.

14.45 var børsen i Oslo oppe med 1,4 pct.

/csh

Udgivet af: NPinvestordk