Tryg vil arbejde papirløst

Udgivet den 27-01-2009  |  kl. 07:10  |  

Trygvesta har taget hul på en fremtid uden papiret. Dét er et kæmpespring, når man tænker på, al forsikringsvirksomhed gennem de seneste 270 år i høj grad har været papirbaseret. Det skriver dagbladet Børsen.

Trygvesta benytter ikke den moderne teknologi til at spare millioner på papiret, tværtimod er hensigten efter selskabet at forbedre arbejdsmiljøet og sagsbehandlingstiden og ind til nu er det gået godt meddeler selskabet.

- Det er gået forbavsende smidigt. Medarbejderne siger det er fint. Vi har målt på tilfredsheden og den er høj, siger E-business-direktør Jens Galatius, Trygvesta til avisen.

- Det har været væsentligt for os at finde det rigtige sted at starte og så videreudvikle derfra. Store projekter har fejlet, fordi brødet blev slået for stort op. Det har vi villet undgå. Vi har taget en afdeling og forberedt processen godt. Nu høster vi en række erfaringer, og i år skal vi have flere og flere med, forsætter Jens Galatius.

Selskabets mål er at omkring 1200 medarbejdere i skade- og salgsafdelingen arbejder papirløst ved udgangen af 2009.

/S.Munch

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder