Alm. Brand Markets - Rente- og Valutakommentar

Udgivet den 27-01-2009  |  kl. 17:58  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Alm. Brand Markets dagens kommentarer til markedet:

Obligationer:

Endnu en dag med pæne udsving, hvor den tyske bund-future åbnede i 125,38 og faldt ca. 0,5 kurspoint i lyset af positive aktiemarkeder op mod offentliggørelse af ZEW-data kl. 11. Dagen sluttede med Bund-futuren i et fald på 0,2 kurspoint til niveauet 124,98.

Danmark tabte lidt mod Tyskland, mens realkreditobligationerne igen vandt lidt mod statsobligationer.

Den danske kurve stejlede lidt, da korte renter faldt marginalt. Den nye 10-årige obligation blev åbnet uden nævneværdig opmærksomhed. Prissætningen blev som forventet omkring 25bp højere i effektiv rente end den nuværende 10-årige benchmark statsobligationer, 4 STAT 2017.

Onsdag åbner markedet højere med Bund-futuren i 125,3 efter aktiekursfald i Asien samt lave tyske inflationstal. Dagen er igen fattig på nøgletal og fokus er på aktie- og valutamarkederne.

Valuta:

Eneste nøgletal der tiltrak sig opmærksomhed tirsdag var offentliggørelsen af det tyske ZEW-indeks. Sentiment-indekset steg til -31,0 i januar mod -45,2 måneden før. Der var forventet -43,1. Trods stigningen i den tyske investortillid er niveauet fortsat meget lavt. En oplagt forklaring på stigningen er vedtagelsen af finans- og finansielle pakker, der på sigt forventes at virke understøttende for den økonomiske vækst.

Vurderingen af den nuværende situation faldt til -77,1 fra -64,5 i den foregående måned. Der var forventet -71,5 og tallet var således værre, end hvad der var forventet.

Onsdagens vigtigste begivenhed er aktivitetsindekset for boligmarkedet fra NAHB. Dagens tal forventes at bekræfte, at det amerikanske boligmarked fortsat ligger underdrejet. Konkret forventes niveauet uændret på 9.

Derudover vil de tyske producentpriser tiltrække sig opmærksomhed. Priserne forventes at være steget med 4,2 pct. YoY i december mod 5,3 pct. i den foregående måned. Tallet indikerer hastigheden, hvormed priserne falder.

Derudover starter rentemødet i Japan, som munder ud i en rentebeslutning torsdag.

Fra UK offentliggøres Minutes fra det seneste centralbankmøde.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank