Greentech giver opdatering på aktiviteter

Udgivet den 05-02-2009  |  kl. 13:23  |  

I forlængelse af tidligere selskabsmeddelelser vælger Greentech at give en opdatering på selskabets aktiviteter.

1. Energia Verde

Nordex har nu afsluttet udskiftningen af samtlige vingesæt på møllerne i dette
projekt, og disse er pr. d.d. tilbage i normal drift.

Som tidligere meddelt vil produktionstabet blive søgt inddækket i
garantistillelsen fra Nordex, ligesom produktionsstoppet er anmeldt under
Energia Verdes driftstabsforsikring. Forsikringsselskabet er p.t. ved at
foretage en undersøgelse af sagen og forventer snarest at fremkomme med en
indstilling. Det forventes ikke, at Greentech vil få et økonomisk tab som følge
af dette produktionsstop.

2. Finansieringen af Monte Grighine-projektet

Arbejdet med etableringen af denne finansiering fortsætter i tæt samarbejde med
Natixis. Bankens tekniske og juridiske undersøgelse af projektet er
tilendebragt med et positivt resultat. Der arbejdes p.t. på at opfylde de betingelser, der
er en forudsætning for at gøre finansieringen operationel. Det er Greentech og
dets rådgiveres opfattelse, at disse betingelser vil kunne opfyldes.

Natixis har igangsat syndikeringen af lånet, der er en forudsætning for dets
endelige etablering. Det er bankens opfattelse, at denne proces vil være
afsluttet i slutningen af 1. kvartal 2009, således at finansieringen
efterfølgende kan gøres operationel.

Det skal for god ordens skyld understreges, at Greentech ikke er direkte
involveret i denne syndikeringsproces, hvorfor ovennævnte tidsangivelse for en
operationel låneaftale alene er baseret på de rapporteringer, der indløber fra
den syndikerende bank.

3. Finansieringen af Cagliari II-projektet

Den finansierende bank stoppede denne låneproces i 2008 som følge af
vingeproblemerne på Energia Verde-projektet.

Da denne problemstilling nu er løst, vil låneprocessen blive genoptaget.
Eftersom man var relativt langt i processen, da denne blev stoppet i 2008,
forventes det, at denne finansiering kan gøres operationel i løbet af 2.
kvartal 2009. Denne låneproces drager fordel af, at det er samme bank, der finansierede
Energia Verde-projektet, hvorfor en række procedurer og dokumenter allerede er
forhandlet i forbindelse med denne finansiering.

4. Igangværende byggerier

Det må konstateres, at vi i denne vinter oplever en ekstrem vejrmæssig situation
i Italien med meget store regnmængder. Dette har medført, at vi i Monte
Grighine-projektet har måttet stoppe opstillingen af møller, idet de tunge
køretøjer ikke kan komme frem på siten. Af samme årsag er påbegyndelsen af
mølleopsætningen i Minerva Messina-projektet udskudt. Det forventes, at den
tunge transport på disse byggepladser kan påbegyndes omkring 1. april 2009,
efter at der er foretaget væsentlige udbedringer af de interne veje på de to
sites.

Status for de enkelte byggerier er følgende:

Minerva Messina - 48,3 MW

- Fundamenter:
Samtlige fundamenter er færdiggjort.

- Mølleleverance:
Som følge af de kraftige regnskyl i området er opstillingen af møllerne udskudt
til omkring den 1. april 2009. Der påbegyndes transport af mølledele til siten
i
marts måned, hvis vejret tillader dette. Samtlige tilladelser til denne
transport er opnået.

- Kabellægning:
Der er lagt ca. 18 km af de samlede 32 km kabel i projektet.

- Transformerstation og nettilslutning:
Der arbejdes p.t. på både Greentechs og Ternas del af transformerstationen. Den
nuværende tidsplan er således, at Greentechs transformerstation vil være
tilendebragt ved udgangen af april måned og Ternas transformerstation ved
udgangen af september måned.

Greentech har imidlertid i dette projekt opnået tilladelse til at lave en
midlertidig nettilslutning direkte fra vor transformerstation. Tilslutningen
forventes at være færdiggjort medio maj, hvorfor møllerne kan tilsluttes til
nettet i takt med opstillingen. Det forventes på nuværende tidspunkt, at
samtlige møller vil være tilsluttet ved udgangen af september måned.

Monte Grighine - 98,9 MW

- Fundamenter:
37 fundamenter er færdiggjort.

- Mølleleverance:
18 af projektets 43 møller er rejst. Opstillingen af de resterende møller vil
blive genoptaget omkring den 1. april 2009, hvis vejret tillader dette.

- Kabellægning:
Der er nedlagt ca. 80% af alle kabler på siten.

- Transformerstation og nettilslutning:
Arbejdet på Greentechs del af transformerstationen forventes afsluttet ved
udgangen af indeværende måned. Ternas del af transformerstationen forventes
færdigbygget ved udløbet af april måned. Når dette arbejde er afsluttet,
overgives denne del af den samlede transformerstation til Terna, der herefter
skal bruge 1-2 måneder til test af stationen. Ved afslutningen af disse tests
kan anlægget tilsluttes nettet, hvilket senest forventes at ske i begyndelsen
af juli måned. De møller, der på dette tidspunkt er opstillet, kan herefter
tilsluttes, og de resterende møller vil blive tilsluttet i takt med opførelsen.
Det forventes, at den sidste mølle er tilsluttet i september.

Cagliari II - 24 MW

- Fundamenter:
Samtlige fundamenter er færdiggjort.

- Mølleleverance:
I henhold til aftale med Nordex starter leverancen af møller omkring den 1.
juli
2009.

- Kabellægning:
Dette arbejde forventes påbegyndt i 1. kvartal 2009.

- Transformerstation og nettilslutning:
Da dette projekt bliver koblet til Energia Verdes eksisterende nettilslutning,
er der ikke selvstændige arbejder med denne proces. Der skal derfor udelukkende
leveres en transformer og en tilhørende bygning til styringsenhederne. I
henhold til tidsplanen starter disse byggearbejder i 1. kvartal 2009.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:40 Deliveroo løftes på rygter om opkøbsinteresse fra Doordash
09:07 Aktier/åbning: Zealands sejrsstime stoppes af aktiesalg med rabat i ellers lysegrøn start
08:53 Obligationer/åbning: Renterne kravler lidt op fra start - tysk forbrugertillid skuffer
08:44 Green Hydrogen afslutter pålidelighedstest: Giver mulighed for bindende kontrakter
08:41 NKT har stærk ordrebog - men det er indregnet i prisen vurderer Jyske Bank
08:17 Aktier/tendens: Zealand Pharma i fokus med løftet aktiesalg i positivt marked
08:01 Tysk forbrugertillid tager overraskende dyk i måling for juli
07:45 NKT får løftet kursmålet med knap 6 pct. af Berenberg
07:31 Råvarer: Oliepriserne på vej op igen forud for officielle lagertal
07:20 Obligationer/tendens: Renterne vender til lille plus - investorerne afventer inflationstal
07:11 ECB's Rehn ser sats på yderligere to rentesænkninger i år som rimeligt
06:32 Asien: Stigninger for anden dag i træk
06:32 Valuta: Dollar uændret trods strammeragtige kommentarer fra Fed-direktører
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger på vent-og-se-tirsdag
06:32 USA/lukning: Nvidia i comeback sikrede aktieplus tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 26. juni
17:46 Europa/lukning: Airbus snublede i mangel på reservedele - Zealand Pharma fortsatte optur
17:24 Zealand efter tre rekorder på stribe: Indleder salg af nye aktier for over 6 mia. kr.
17:04 Tirsdagens aktier: Novo trak eliteindeks i grønt - Zealand Pharma fortsatte op
17:02 Novo Nordisk sætter rekord: Markedsværdien passerer 4500 mia. kr.