Home: Carsten Koch tager fejl

Udgivet den 12-02-2009  |  kl. 15:01  |  

Formanden for Skattekommissionen Carsten Koch afviser i dag - via Ritzau - Homes beregning udsendt via Ritzau onsdag 11. februar. Men det sker på et forkert grundlag, mener Home.

- Carsten Koch opfatter - fejlagtigt - homes beregning som en "beregning af den samlede effekt af reformen for boligejerne", skriver ejendomsmæglerkæden.

Men home har slet ikke påstået, at man har beregnet den samlede effekt, men alene det formuetab, som ikke er MEDTAGET i Skattekommissions beregning.

- Det er muligt, at Carsten Koch er blevet præsenteret for homes beregning, mens han er på ferie, og så skal han være lovligt undskyldt, men ellers lægger han et røgslør ud for debatten. Vi gør jo alene opmærksom på, at Carsten Koch og Skattekommissionen ikke har medtaget formuetabet for de nuværende boligejere, når Carsten Koch siger, at Skattereformens forslag er til fordel for 9 ud af 10 boligejere. Vi støtter tanken om en skattereform, for vi er enige i, at en skattereform er et gode for samfundet, men det er da lidt ærgerligt, at Carsten Koch afviser at foretage den beregning, siger kommunikationschef Niels H. Carstensen fra home.

Han mener, at Carsten Koch umuligt kan have læst home-analysen, før han kommenterer den, for så havde han ikke afvist beregningen på et forkert grundlag. home-analysen opgør alene formuetabet, hvis forslaget vedtages. Gevinsterne ved forslaget har Skattekommissionen forlængst lagt frem. Nu mangler blot den samlede beregning.

Når home støtter en skattereform trods formuetabet skyldes det, at i sidste ende bestemmes vores velstand af den løbende produktion, som en skattereform alt andet lige vil trække op. Det kommer samfundet til gavn også en del lavtlønnede, da det i Danmark kun er relativt få, som er lavtlønnede i hele deres liv. En skattereform vil give et større incitament til at yde en ekstra indsats. Et formuetab er desuden afhængig af, hvornår man skal ud af boligmarkedet. Ellers skal man se på bytteprisen, så hvis ens egen ejerbolig bliver mindre værd, bliver også den næste ejerbolig billigere. Hvis Folketinget vil ændre rentefradragsretten, bør det ifølge home ske under hensyntagen til boligmarkedet.

- Man kunne i så fald overveje at lade timingen for indfasningen afhænge af, om boligmarkedet er vendt, mener Home.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje