Jyske Bank: Retssag ændrer ikke vurdering af Lundbeck
Jyske Bank fastslår, at retssagen for Lundbecks opkøbte selskab Ovation Pharmaceutical ikke får betydning for den positive vurdering af aktien.
- Lundbecks fornyelig opkøbte selskab, Ovation Pharmaceutical har fået en amerikanske retssag på nakken med anklage om, at selskabet tager en for høj pris for et livsvigtig medicinpræparat til for tidligt fødte børn med hjertefejl. Ovation Pharmaceutical købte i 2006 hjertemedicinen Neoprofen til for tidligt fødte børn fra Abbott Laboratories, og i 2005 erhvervede Ovation en lignende lægemiddel, Indocin, fra Merck. Dermed stod Ovation tilbage som monopolist i et lille nichemarked, og man hævede priserne på begge præparater med 1300 pct. Lundbeck har hele tiden været bekendt med retssagen, og selskabets amerikanske advokater har oplyst, at Ovation står godt. Argumentet lyder på, at Ovation har været nødsaget til at sætte prisen i vejret med de 1300 pct. fordi de har opkøbt begge præparater i markedet. Nyheden får ingen betydning for hverken vores Køb anbefaling eller vores valuation, skriver Jyske Bank.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›