Optimisme på kødmarkedet

Udgivet den 23-07-1997  |  kl. 10:58  |  

København--23. juli--NetPosten--Situationen på markedet for svinekød er igen i denne uge præget af en vis optimisme, skriver Danske Slagterier i publikationen Markedsnyt.

Små slagtninger og rimelige vejrforhold, samt gunstige priser på skinker, bove og nakker har virket positivt på markedet. Også afsætningen af bacon til Storbritannien fortsætter i positiv retning. Salget til japan går til gengæld ikke så godt - holdningen er fortsat afventende, og det vil den formentlig blive ved med at være et stykke tid endnu.

Udgivet af: NPinvestordk