AKTIER: Flad åbning i vente - Vestas, GN og William Demant i fokus

Udgivet den 28-09-2010  |  kl. 08:22  |  

De danske aktier kan vente en flad åbning. Futures i Europa peger marginalt op tirsdag morgen.  

Vestas vil fortsat være i fokus. Aktien er faldet godt 12 pct. på 10 dage og risikerer for første gang i næsten 2 år at falde til under kurs 200. 28/10 2008 lukkede den i kurs 191.

Vestas faldt i går 3,8 pct. til kurs 202,1.

GN ReSound, der hører til GN Store Nord, har afgivet et bud på køb af den amerikanske høreapparatvirksomhed Otix Global, Inc., der er noteret på NASDAQ. Buddet er på USD 58 mio. (omkring DKK 325 mio.) og forventes at svare til en pris på USD 73-78 mio. på gældfri basis.

Det fremgår af en børsmeddelelse mandag aften.

William Demant Holding afgav den 13 .september et tilbud på Otix på 50 mio. dollar.

De to danske selskaber kæmper dermed nu en åben kamp om Sonic-brandet under Otix til sine eksisterende mærker.Hvem, der løber af med sejren, er op til bestyrelsen i Otix Global, Inc., der skal vurdere om GN ReSounds bud er mere attraktivt end William Demants tilbud, skriver Børsen.

Der vil i dag være fokus på regeringens Klimakommission, der i dag fremlægger sin længe ventede rapport om, hvordan Danmark får reduceret sin CO2-udledning markant.

De vil bl.a. anbefale en kraftig satsning på vindmøller. Og al brug af kul, gas og olie i industriproduktion skal beskattes med tårnhøje afgifter.

Desuden er der et forslag, der nok vil glæde Rockwool.

Boligejere skal betale flere tusinde kroner årligt, hvis deres hus ikke er hulmursisoleret, har utætte vinduer eller på anden måde ikke er energi- og klimavenligt.

Det skriver Politiken.

Det anbefaler regeringens egne eksperter i Klimakommissionen. Samtlige bygninger i Danmark skal have en 'energiopsparing' - en indbetaling på en energisparekonto, som fastsættes ud fra antallet af kvadratmeter og husets energimærkning.

Det amerikanske aktiemarked fik en svag start på ugen, med fald til samtlige af de toneangivende indeks på godt 0,5 pct. Finanssektoren var den helt store taber, efter at kreditvurderingsbureauet Moody's nedgraderede Anglo Irish Bank.

Dow Jones lukkede 0,44 pct. lavere i 10.812 mens Nasdaq satte sig 0,48 pct. lavere i 2.370 og S&P500 endte 0,57 pct. lavere i 1.142.

De asiatiske børser er i dag nedadgående, og de toneangivende indeks falder fra 0,1-1 pct.

Det toneangivende japanske Nikkei 225 indeks falder med 0,95 pct. mens Hang Seng indekset i Hong Kong er nede med 0,12 pct.

I dag komme rder to vigtige nøgletal fra USA - S&P/Case-Shiller boligpriser og forbrugertillid.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank