LD Invest køber majoritet i autolakkæde

Udgivet den 01-10-2010  |  kl. 06:49  |  

Kapitalfonden LD Invest Equity køber nu for lige knap 100 mio. kr. aktiemajoriteten i Danmarks førende autolakkæde, Pierre.dk, med hovedsæde i Kolding. Det skriver dagbladet Børsen fredag.

LD Invest vil der med eje 75 pct. af aktierne i virksomheden, mens de resterende 25 pct. ejes af stifteren Pierre Legarth.

- Vi ser store muligheder for fortsat udvikling af Pierre.dk. Der er skabt en forretningsmodel med betydelige konkurrencemæssige fordele, og vi forventer at forsætte den nuværende strategi og styrke selskabets markedsposition, siger Jan Hove Sørensen, der er partner i LD Invest Equity til avisen.

 

Udgivet af: NPinvestordk