Jobrapport satte negativt aftryk på Wall Street

Udgivet den 10-01-2011  |  kl. 06:19  |  

En skuffende amerikansk jobrapport for december var fredag med til at trække børsen i New York i minus. Der blev desuden lagt yderligere pres på de finansielle aktier.

Dow Jones lukkede 0,19 pct. lavere i 11.675 mens Nasdaq lukkede 0,25 pct. lavere i 2.703 og S&P 500 satte sig 0,18 pct. lavere i 1.272.

USA offentliggjorde fredag den månedlige jobrapport - for december. Beskæftigelsen uden for landbrug steg med 103.000 - her var der ventet 150.000 nye job. I den private sektor steg antallet af nye job med 113.000 - også det var skuffende. Her var ventet 175.000. Den amerikanske arbejdsløshed var i december 9,4 pct. Her var ventet 9,7 pct. så det var bedre end ventet.

Fredag var det især de finansielle aktier der blev sendt massivt ned. Storbankerne JP Morgan og Bank of America faldt med henholdsvis 1,9 pct. samt 1,3 pct.

 

Udgivet af: NPinvestordk