Schouw fik fremgang
Schouw & Co. koncernen har samlet set haft en god start på året, og den konsoliderede omsætning steg med 29% fra 1.696 mio. kr. i 1. kvartal 2010 til 2.187 mio. kr. i 1. kvartal 2011. Fremgangen hidrører væsentligst fra BioMar, men alle koncernens virksomheder har haft en mærkbar positiv udvikling.
Resultatet af primær drift (EBIT) blev forbedret med 69 mio. kr. fra et underskud på 37 mio. kr. i 1. kvartal 2010 til et overskud på 32 mio. kr. i 1. kvartal 2011.
Fremgangen i EBIT kan henføres til en væsentlig reduktion af underskuddet fra samme periode sidste år i BioMar og Martin samt et øget overskud i Grene og Hydra-Grene. Fibertex Personal Care og Fibertex Nonwovens har haft tilbagegang, primært forårsaget af øgede råvarepriser, mens Xergi har realiseret EBIT på niveau med året før.Fremgangen i EBIT betragtes samlet set som meget til-fredsstillende, og den understøtter den positive forventning til resultatudviklingen i 2011.
Købet af 85% af Tharreau Industries er godkendt af konkurrencemyndighederne.
Schouw & Co. forventer uændret en omsætning i 2011 i størrelsesordenen 11 mia. kr. med et samlet EBIT i intervallet 450-525 mio. kr., opgjort uden bidrag fra Tharreau Industries.
Forventningen til årets resultat fra associerede virksomheder reduceres med 10 mio. kr. som følge af nedskrivninger på ventureinvesteringer i Incuba.
Forventningerne til res. før skat sænkes fra 330-410 mio. kroner til 320-400 mio. kroner.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›