Ny trend - gaver på mobiltelefonen er populært

Udgivet den 27-07-2011  |  kl. 11:28  |  

Det er de hurtige "tak for hjælpen gaver" til hende, der vandede blomsterne og tømte postkassen, og kollegaen, der arbejdede lidt ekstra, der er populære i sommermånederne, hvor danskerne holder ferie væk fra hjemmet og de daglige gøremål.

Gaverne, der gives, er alt fra en brunch, en lille lækkerbisken fra den lokale juice- og sandwichbar til små og store gavekurve med kaffe, te, chokolade og lakrids.

- Efter en lidt træg start, hvor vores besøgende lige skulle se fidusen i at sende gaver via SMS, i stedet for på den traditionelle facon, oplever vi nu, at flere af vores kunder vender tilbage for at sende små hilsner og gaver til venner og familie, siger Peter Arndal Lauritzen, der er direktør i SmilingSMS.dk ApS.

Mobilgaver har eksisteret i en årrække i USA, men er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark. Gavekoderne leveres til modtagerens mobiltelefon få sekunder efter, der er betalt for gaverne på portalen. Der er ingen porto, hvilket betyder, at man som forbruger kan købe små gaver uden at tænke på, at portoen" æder det hele".

Mobilgaver giver de lokale erhvervsdrivende flere kunder i de fysiske butikker, hvor de har mulighed for at præsentere sig selv overfor nye kundegrupper, der kommer ind via salget på gaveportalen.

- Detailleddet har fået øjnene op for vores mulighed for at give dem en ny online profil og salgskanal i et uafhængigt univers, hvor kunderne køber gaver, og glæder deres venner og familie.

- Butikkerne er nu selv begyndt at kontakte os, og efter sommerferien åbner vi således flere nye butikker, der sælger damemode, brugskunst, tilbehør til cupcakes, og pleje og wellness i forskellige former, fortæller Peter Arndal Lauritzen.

På listen over butikker på www.SmilingSMS.dkfinder man navne som Tante T, Big Apple Juicebar og Ro Chokolade i København. I Aarhus er der 15 butikker. Blandt dem Café Hack, Juice Stop, EI'KON og Sharks Poolhall. Udover landets to største byer, kan man finde butikker fra 13 større danske byer.

Udgivet af: NPinvestordk