Microsoft bruger antispam-tricks til at bekæmpe HIV
"Virusser" og "orme" har i flere år været næsten lige så faste medlemmer af de it-professionelles ordforråd som af lægernes.Nu viser det sig, at den forbindelse måske ikke er så tilfældig endda.I hvert fald har Microsoft haft held med at bruge dele af sine egne anti-spamværktøjer til at kortlægge mutationer af HIV-virus.
Det skriver Version2, som henviser til Technet-bloggen.
- Vi havde tilfældigvis den rette algoritme til opgaven og en stor samling computere hos Microsoft, der kunne udføre den gigantiske mængde beregninger. Vi fik problemet en fredag. Om mandagen havde vi gennemført analysen, siger David Heckerman fra Microsoft Research.
I alt er det lykkedes forskerne at finde seks gange så mange angrebspunkter for HIV-virusset, som man hidtil har kendt, skriver Microsoft på Technet-bloggen.
- Alt, vi lærer her, kan bruges ikke bare mod HIV, men også mod bryst- og prostatakræft. Det vil i sidste ende forandre den måde, medicin praktiseres på, siger Bruce Walker fra Ragon Institutr på Massachusetts General Hospital, MIT, der også har deltaget i projektet.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›