Alfa Laval med solid omsætningsvækst men skuffende indtjening

Udgivet den 17-07-2012  |  kl. 09:15  |  

Den svenske industrikoncern Alfa Laval har aflagt regnskab for andet kvartal, hvor omsætningen overrasker positivt, mens indtjeningen skuffer en smule.

Alfa Lavals nettoomsætning steg 11 pct. til 7,81 mia. skr. i andet kvartal i forhold til samme kvartal i fjor, mens det blev til en vækst på 7 pct. i faste valutakurser. Omsætningen var bedre end analytikerestimatet på 7,48 mia. skr.

For første halvår steg omsætningen 11 pct. uden valutakurseffekter til 14,6 mia. skr.

- Alle regioner i Europa opnåede vækst sammenlignet med 2011 grundet flere store ordrer og uændrede grundlæggende forretningsvilkår. Sammenlignet med sidste år var driftsmarginalen negativt påvirket af produkt-mixet og lavere kapacitetsudnyttelse i nogle fabrikker, udtaler adm. direktør hos Alfa Laval Lars Renström i regnskabsmeddelelsen.

Ordreindgangen steg 6 pct. i andet kvartal til 7,9 mia. skr. i forhold til samme periode i fjor, mens udviklingen var flad på kvartalsbasis.

Alfa Lavals justerede EBITDA faldt 2,8 pct. til 1,401 mia. skr., hvilket var marginalt højere end analytikerforventningen på 1,390 mia. skr.

Resultatet før skat var i andet kvartal på 1,107 mia. skr., hvilket skuffede en smule i forhold til forventningerne på 1,132 mia. skr.

Alfa Laval skriver om fremtiden, at det forventer at efterspørgslen i tredje kvartal i år vil være omtrent på samme niveau som i andet kvartal. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Novo og GSK sørgede for grøn aktiedag i Europa
17:43 KORR: Vestas foreslår udbytte for første gang siden 2021
17:04 Onsdagens aktier: Vestas og Novo skabte aktiefest på børsen
17:02 Onsdagens obligationer: Svag amerikansk erhvervstillid lagde pres på renten
15:42 USA/åbning: Skuffelser fra Alphabet og AMD giver rød aktiestart
14:29 USA/tendens: Rød start i sigte efter skuffelser fra Alphabet og AMD
14:19 USA: ADP-rapport viser stærkere jobvækst end ventet i januar
13:46 Europa/aktier: Regnskaber fra medicinalkæmper sørger for mindre plus
12:47 Djurslands Bank leverer overskudsrekord: 2025 byder på afmatning
12:06 Obligationer/middag: Renten følger en global rentederoute før nøgletal
12:03 Vestas' topchef er positiv på landvind i USA: "2025 bliver endnu mere travlt"
11:42 Aktier/middag: Novo og Vestas belønnes mens Demant og Pandora straffes i regnskabsstorm
10:58 Ringkjøbing Landbobanks topchef ser usikkerhed dæmpe lånelysten i 2025
10:47 Vestas-topchef har planen klar: Service skal tilbage på 25 i margin over 4-8 kvartaler
10:39 Amerikanerne kan ikke får nok af Pandora
10:26 Novos topchef om nyt vægttabshåb: Skiller sig ud som et af de bedste produkter derude
10:19 Demant-topchef ser naturlig vækstmodvind i første kvartal - vil vinde markedsandele efter
10:07 Topchef: Vestas' "storyline" begynder at hænge rigtigt godt sammen
10:02 Vestas sender stærke signaler om fremtiden - kun prognose skuffer
09:36 Novos topchef om Wegovy-salg i USA: Prognosen forudsætter væsentlig stigning