Aktier kl. 12.35: Lundbeck fortsætter opturen

Udgivet den 06-12-2012  |  kl. 12:37  |  

Det danske C20-indeks ligger torsdag over middag med en stigning på 0,6 pct. i 497,32 og indekset følger dermed i hælene på det tyske Dax-indeks, der løftes 0,9 pct. efter optimisme over at de amerikanske politikere vil nå til enighed i budgetforhandlingerne. På den danske scene stiger Lundbeck forud for næste uges europæiske sundhedsmyndigheders potentielle anbefaling af selskabets alkoholpille.

Lundbeck stiger 2,0 pct. til 99,40 kr. efter Reuters onsdag aften satte fokus på medicinalselskabet, hvori det også fremgår at næste katalysator kan komme allerede den 13. eller 14. december, hvor de europæiske sundhedsmyndigheder skal tage stilling til om de vil anbefale Selincro mod alkoholisme. En anbefaling kan føre til en godkendelse tidligt næste år. Lundbeck-aktien er steget knap 6 pct. over de seneste tre handelsdage.

Tryg-aktien er presset i et ellers positivt marked, hvor C20-indekset åbner med en stigning på 0,57 pct. til 497,06. Tryg har fået sænket sin anbefaling hos det amerikanske finanshus Morgan Stanley. Investorerne ser nu frem mod rentemøder hos Bank of England og Den Europæiske Centralbank.

Forsikringsselskabet Tryg har fået sænket sin anbefaling til ligevægt fra tidligere overvægt hos det amerikanske finanshus Morgan Stanley. Aktierne i Tryg ligger torsdag over middag med et fald på 1,0 pct. i kurs 416,2.

Novozymes har fået nyt fra den amerikanske ethanolproduktion, som i uge 48 steg, hvilket er en positiv nyhed for Novozymes, der er storleverandør af enzymer til de amerikanske ethanolproducenter. Den amerikanske ethanolproduktion steg på ugebasis 4,0 pct. til 245,5 mio. gallon (835.000 tønder per dag). Udregninger foretaget af Aktiefokus viser, at der med fire uger igen af 2012 nu samlet set er blevet produceret 12,2 mia. gallon ethanol, hvilket svarer til et fald på 3,6 pct. i forhold til i samme periode i 2011. Ethanolproduktionen ser derfor ud til at lande på 13,1-13,2 mia. gallon for hele 2012. Novozymes stiger 0,9 0,5 pct. til kurs 157,80.

Vestas ligger 1,1 pct. højere i kurs 31,01 kr. Den amerikanske vindorganisation AWEA fortsætter sit lobbyarbejde for at få politikerne til at beslutte at forlænge den for vindindustrien vigtige PTC-støtteordning. Onsdag aften udsendte organisationen en pressemeddelelse, hvori den påpeger, at et stort antal avisers lederskribenter argumenterer for en forlængelse af PTC-ordningen, og at dette beviser den store politiske opbakning fra begge sider af det politiske spektrum.

Danske Bank ligger 0,1 pct. højere i kurs 98,50 kr., mens Nordea løftes med 0,3 pct. til kurs 53. Banksektoren er i søgelyset efter beskyldninger mod Deutsche Bank, som torsdag over middag falder 0,3 pct. Financial Times skriver, at tre tidligere ansatte er kommet med beskyldninger om, at den tyske storbank tidligere i finanskrisen kunstigt har øget værdien af derivater, hvilket skulle dække over tab på op mod 12 mia. dollar. De tre ansatte har henvendt sig til de amerikanske finansmyndigheder. Financial Times skriver, at de tre ansatte er en trader og to risk manager. Deutsche Bank afviser beskyldningerne og pointerer, at aktivernes værdier var rigtigt prissat.

Nasdaq OMX Group oplyser torsdag morgen omkring de kommende ændringer for det danske C20-indeks, hvor det bliver til en enkelt ændring. Således vil aktierne i NKT Holding udtræde af det danske eliteindeks, mens Jyske Bank er tilbage i varmen. Ændringerne vil have effekt fra mandag den 27. december. NKT falder 0,5 pct. til 195 kr. og Jyske Bank stiger 1,2 pct. til 166,90 kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:08 Torsdagens aktier: GN og Mærsk holdt sig i toppen mens NKT dykkede
17:02 Torsdagens obligationer: Indledende rentefald gik i sig selv
16:52 Better Collective skærer 300 medarbejdere fra i spareplan
16:07 Amerikansk serverproducent tæt på afgrunden - falder for femte dag i streg
15:40 USA/åbning: Forsigtige smil fra handelsstart og før Powell taler
14:51 ECB's seneste rentemøde løfter sløret for planer om mindre rentenedsættelse på næste møde
14:43 Coloplast vil forsøge at få udvidet tilskudsdækning til sårplejeprodukter fra Kerecis
14:35 Lidt færre nytilmeldte amerikanske ledige i sidste uge end ventet
13:46 Tysk solcelleproducent nedjusterer - igen
13:42 USA/tendens: Optimisme på lavt plus mens handlerne venter på Powell
13:04 Europa/aktier: I revanche med it forrest efter onsdagens bundniveau
12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år