Ny aftale sænker prisen på medicin

Udgivet den 18-12-2012  |  kl. 15:33  |  

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har i dag indgået aftale om prisreduktion og prisloft over priserne for sygehusforbeholdte lægemidler i Danmark i perioden 1. januar 2013 - 31. december 2015.

Prisloftaftalen er en forlængelse af den aftale om prisloft og prisreduktion, som Lif og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgik 4. juni 2009, og som udløber 31. december 2012. Med den nye aftale nedsættes prisloftet med yderligere 2,5 procent pr. 1. april 2013 og 2,5 procent pr. 1. april 2014.

Parterne er enige om, at danske lægemiddelpriser generelt set ikke bør afvige fra prisniveauet i de europæiske lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med. Nedsættelsen af prisloftet skyldes, at der i aftaleperioden som følge af den helt særlige økonomiske situation i Europa kan forventes prisfald på sygehusmedicin i en række af de europæiske lande, som Danmark normalt sammenlignes med.

I en kommentar til aftalen fastslår koncernchef Ida Sofie Jensen fra Lægemiddelindustriforeningen:

- Denne aftale er indgået i lyset af den særlige generelle økonomiske situation og den deraf følgende ubalance i de offentlige finanser, som i disse år kendetegner Danmark og de øvrige europæiske økonomier. Der er tale om en situation, hvor der inden for aftaleperioden kan forventes myndighedsinitierede tiltag, som indebærer prisreduktioner i nogle af de europæiske lande, som vi i Danmark normalt sammenligner os med. Som følge heraf har Lifs medlemmer indvilliget i at reducere priserne på sygehusmedicin for dermed at skabe ro og forudsigelighed om vilkårene på sygehusmarkedet i den nærmeste fremtid.

- Lif har forhandlet med udgangspunkt i et ønske om at fastholde princippet om fri prisdannelse på sygehuslægemidler i Danmark, og det er vor opfattelse, at man med aftalen om prisreduktioner på i alt 5 procent i aftaleperioden har opnået en løsning, som bør skabe politisk ro om priserne på sygehusmedicin i de kommende år, og dermed også ro om den forskende lægemiddelindustris forretningsvilkår. Derved øges lægemiddelindustriens mulighed for at bidrage til fortsat vækst og beskæftigelse i Danmark.

 

 

Udgivet af: MLykke

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank