Kina fortsætter liberalisering af aktiemarkederne
De kinesiske finansmyndigheder China Securities Regulatory Commission ventes snart at fremlægge nye regler, som øger antallet af personer, som kan investere i de såkaldte A-aktier, der er noteret på børsen i Shanghai og Shenzhen.
Ifølge avisen South China Morning Post vil folk fra Taiwan, Hongkong og Macau snart være kvalificeret til at handle A-aktier i Kina, såfremt disse personer bor i Kina.
Ifølge avisen vil en halv mio. ekstra personer dermed få adgang til at handle A-aktier, og det kan øge likviditeten på markederne.
Der ligger ikke en bestemt dato for, hvornår den nye regel træder i kraft, da CSRC ikke officielt har annonceret ændringen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›