EU/aktier: Overvejende kursfremgang efter stærkt Zew-barometer

Udgivet den 18-06-2013  |  kl. 13:06  |  

De tre store europæiske aktiemarkeder ligger tirsdag eftermiddag uensartet, hvor Tyskland og Frankrig går i hver sin retning med marginale udsving, mens det britiske marked skiller sig positivt ud med en stigning i underkanten af en procent. Der er generelt tale om kursstigninger blandt de resterende europæiske indeks.

Tirsdag formiddag blev det tyske Zew-erhvervstillidsbarometer offentliggjort, hvilket kom ud en anelse bedre end analytikerne havde ventet. Der er ellers tale om en lidt afventende handel, eftersom investorerne nu kigger frem mod onsdagens rentemøde hos den amerikanske centralbank.

Dax-indekset stiger 0,1 pct. til 8223, og Ftse-indekset stiger 0,9 pct. til 6384. Det franske Cac-indeks ligger 0,1 pct. lavere i 3662.

Den svenske netværksproducent Ericsson har modtaget en ordre fra thailandske Truevision, som er den ledende leverandør af satellit og kabel-tv i Thailand. Ericsson skal opgradere selskabets eksisterende videokomprimeringssystem, som vil gøre det muligt at tilbyde flere high-definition kanaler og større servicekvalitet til selskabets abonnenter. Ericsson og Truevision har også tidligere haft et mangeårigt partnerskab på tv-tjenester i Thailand. Aktierne i Ericsson handles tirsdag eftermiddag 0,2 pct. højere i 78,05 skr.

Det svensk/schweiziske industriselskab ABB har fået løftet sin anbefaling til køb fra tidligere hold hos Nordea. Kursmålet har desuden fået et løft til 160 skr. fra tidligere 150 skr. Det skriver Bloomberg News. Aktierne i ABB handles tirsdag formiddag 0,9 pct. højere i 145,30 skr.

Tyske Kabel Deutschland stiger tirsdag eftermiddag med 3,7 pct. til 85,53 euro, hvilket er det højeste niveau siden selskabet blev børsintroduceret tilbage i marts 2010. Kabel Deutschland, som er den største tv-operatør i Tyskland, har modtaget et opkøbstilbud fra konkurrenten kaldet Liberty Global, som er kontrolleret af John Malone. Rygterne går på ifølge Financial Times, at Liberty Global har budt 85 euro pr. aktie i Kabel Deutschland. Dagens meldinger om et opkøbstildbud fra Liberty kommer kort tid efter, at britiske Vodafone i sidste uge oplyste, at man havde kontaktet det tyske selskab med henblik på en overtagelse. Her lød spekulationerne på, at briterne havde budt i omegnen af 81-82 euro pr. aktie i det tyske selskab.

Det britiske softwareselskab Areva handles tirsdag eftermiddag 5,5 pct. højere i 2376 pence, efter det amerikanske finanshus Citigroup har hævet sin anbefaling på aktien til køb fra tidligere neutral. Finanshuset skriver, at det britiske selskab er godt positioneret til en robust vækst fremadrettet i takt med at Areva begynder at sælge sit nye såkaldte E3D software.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Solide regnskaber overskyggede frygt for handelskrig
17:16 Den danske valutareserve faldt en smule i januar - Nationalbanken har ikke interveneret
17:04 Tirsdagens aktier: Bavarian fik på hatten efter skuffende prognose i positivt marked
17:00 Tirsdagens obligationer: Ro på rentemarkedet efter opblødning i handelskrig
15:52 Merck skaber investorpanik med stop for leverancer af kræftvaccine til Kina
15:44 USA/åbning: Wall Street åbner fladt efter udskudt handelskrig - Merck dog i markant drop
15:32 ECB's Villeroy ser sandsynlighed for flere rentenedsættelser
14:58 Nykredit får tilladelse til opkøb af Spar Nord fra Finanstilsynet
14:41 USA/tendens: Nervøse investorer holder øje med handelskrig inden store regnskaber
13:58 Nordnet om kundefavoritter: Novo og kvantecomputere stak ud i januar
13:26 Europa/middag: Solide regnskaber overskygger frygt for handelskrig
12:55 Merck & Co skuffer med prognosen - aktien falder 5 pct.
12:07 Obligationer/middag: Renten står i stampe inden jobvarsel
11:41 Aktier/middag: Bavarian sendt til tælling på "forsigtig" prognose i nervøst marked
11:22 DSV's topchef ser strategi sikre mindre volumentab ved Schenker-opkøb
11:14 Riksbanken-chef ser ledende rente som tilstrækkeligt lav for nu
10:53 Coloplasts topchef har koldt vand i blodet omkring mulig amerikansk told
10:45 Riksbanken-chef: Renten er formentlig sænket tilstrækkeligt nu
10:07 Bavarian Nordic arbejder for at undgå overraskelser efter aktiechok
10:05 Coloplast-topchef: Fornuftig start på året - kan med lidt held indhente det tabte i Urologi